HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Belysningsforholdene i Kastellet Frederikshavn indtil 1914 2 1 7

skaffet Tranlamper saavel paa forreste som bageste Trappe til Feltmarskal Stenbocks Fængselsværelser; den 2. Oktober 1726 skal der udover det ordinære Kvantum godtgøres lORdl. til Lys1), og den 18. November 1729 til­ deles der Officersvagtstuen i Kastellets Hovedvagt, der ind­ til 1. Juli 1856 fandtes i de to Portbygninger ved Norges- porten, 2 Lys pr. Nat, medens de Gemene maatte nøjes med 1 Maal Tran; det første gjaldt dog kun for Vinter- maanederne; først fra den 20. Maj 1809 blev der i Som- mermaanederne tilstaaet et Lys pr. Nat2). Da det for Sammenligningens Skyld vil kunne have sin Interesse ogsaa at høre lidt om de tilsvarende Forhold i Hovedstaden, skal her i stærkt sammentrængt Form gives en Fremstilling af disse. I op imod 700 Aar havde Byen om Nætterne henligget i et uigennemtrængeligt Mørke, der kun blev brudt ved det svage Skin fra de smaa Haand-Horn-Lygter, hvor­ med enlige og sene vejfarende søgte at finde Vej gennem Moradset i de snevre Gader; først i 1679 blev der udar­ bejdet en Plan for en Belysning af Byen — selvfølgelig med Tranlygter; Aaret efter blev der paa enkelte Stræk­ ninger afholdt en Prøvebelysning, og endelig den 25. Juni 1681 forelaa den første Forordning om Gadebelys­ ning og om de fornødne Vægtere til at passe den. I 1683 blev der fastsat en Straf af 3 Aar i Jern paa Bremerholm for Beskadigelse af Lygterne; Aar 1700 er Antallet af Lygter c. 1300, og saa forholdsvis sent som i 1771 for­ synedes de med engelsk Glas i Stedet for Hornruder3). Gik det saaledes smaat nok med selve Byen, var det langt værre med Kastellet, der først i Vinteren 175fr—57 Kastellets Kommandantskabsarkiv i Hærens Arkiv. (NB. hvor der intet andet er anført i det følgende, er dette altid Kilden). Kgl. Resolutibner og Kollegiebreve. 2) Kgl. Res. og Kollbr. 3) Køb.s Gasværker 1857—1932, S. 186.