HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5
Belysningsforholdene i Kastellet Frederikshavn indtil 1914 2 1 9
Medens det oprindelig havde været Gefrejterne, der skulde Besørge Lygternes Tænding og Slukning, var man vel snart bleven klar over, at Lygterne ogsaa udkrævede en næsten daglig Renselsesproces, og da man jo ikke i Kastellet som i København havde Vægtere, blev fra den 20. November 1802 til 18071) den saakaldte »Portslutter« antaget til dette Hverv ved Siden af, at han skulde be sørge Lukningen og Aabningen af Norgesporten, der med enkelte Mellemrum blev holdt lukket om Natten indtil den 11. Januar 1855. For denne Ekstratjeneste oppebar han 4 Sk. pr. Dag samt Ret til en Skilderkjole. Fra 1807 — 1849 blev Lampevægteren afgivet af de i Kastellet til enhver Tid indkvarterede Afdelinger; men ogsaa disse Soldater erholdt den samme Godtgørelse, medens Retten til Skilderkjolen derimod bortfaldt fra den 29. December 18292). Undtagelsesvis blev der ogsaa benyttet Slaver, særlig hvor det gjaldt Vedligeholdelsen3). Som flere Gange tidligere nævnt i Afhandlinger om Kastellet, var Aaret 1807 en sørgelig Tid for dette, og da Det norske Livregiment ( 2 . Batl.) den 20. Oktober paany rykkede ind for at afløse de af Englænderne besatte Vag ter, bar den gamle Fæstning, til Trods for Bestemmel serne i Kapitulationen, mange triste Tegn paa Følgerne af de 43 Dages Invajion. Det er ikke Stedet her at komme dybere ind paa dette, f. Eks. i Retning af de mange øde lagte Arkivsager, det sønderhuggede Kirkeinventar o. s. v.; vi vil kun nævne, at om det saa var Tranlamperne i Vag terne, var ogsaa disse blevet fjernede4). Medens man først i den nærmeste Tid før 1833 tænkte paa at forøge Lygternes Antal inde i selve Kastellet, lagde man allerede den 4. Juni 1828 den Flothed for Dagen at lade anbringe 6 Lygter paa Langelinie5). *) Kgl. Res. og Kollbr. 2) Milit. Reskrs. 173. 8) Korrespb. 3. Jan. 1827. 4) Korrespb. Marts 1808. 6) Vagtjournal f. Pinneberg Vagt, S. 51.
Made with FlippingBook