HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Belysningsforholdene i Kastellet Frederikshavn indtil 1914 2 3 1

hvilken selve Lampen var anbragt, og hvis Fladeindhold var betydeligt mindre end den øverste Del, over hvilken Laaget hævede sig svagt. Laag og Bund samt de fem fra neden udadskraanende Støttepinde var af Metal (Kobber eller Blik), alle fem Sider var af Glas undtagen for de Lygters Vedkommende, der var anbragt langs Gravran­ dene, idet de tre Sider af disse, der vendte ud imod Van­ det, var af Metal og indvendig hvidmalede. Lygterne var anbragt enten paa Jernarme ud fra Murene eller paa Lygtepæle af Træ. Blussene var m e g e t svage og stod kun indirekte i Oplysningens Tjeneste, for saa vidt som de angav Vejretningen; deres Tænding og Slukning fore- toges pr. Stige, der fra Lygte til Lygte medførtes af Lygtetænderen paa hele den lange Vej fra Bredgades Ud­ løb i Esplanaden, gennem Kastellet og rundt om i selve dette samt helt ud ad Strandpromenaden indtil c. 200 m Nord for Norgesporten. Herfra og til Blindeinstituttet henlaa endnu i mange Aar alt i Mørke. F ra den 6 . Februar 1899 blev Esplanaden underlagt Københavns Magistrat1). Det sidste Sted indenfor Kastellets Volde, der blev del­ agtiggjort i Gasbelysningens Goder, var Bageriet, der først fik indlagt Gas den 15. September 18982), d. v. s. endnu 16 Aar længere frem i Tiden. Endnu skal kun omtales et Par Enkeltheder, der hver paa sin Vis tangerer Belysningsforholdene i Kastellet ind ­ til dettes 250-Aarsdag i Oktober 1914. Den 18. Juni 18893) fremsendte Bestyrelsen for 1. Be- giments Læseforening en Ansøgning om forskellige Be­ gunstigelser med Hensyn til Foreningens Lokaler i Ar­ tilleristok; bl. a. anmodede den om, at disse Lokaler maatte blive holdt aabne og oplyste til Kl. 12 Nat i Stedet for som hidtil til Kl. 11, og man begrundede det med, at

*) Kaskmdtsk. Indk. Skr. 3) Kaskmdtsk. Indk. Skr.

2) Kaskmdtsk. Indk. Skr.