HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Fr. Weilbach

250

tænkte paa at nedbryde Stalden, og vilde benytte den gunstige Lejlighed. Bygningskommissionen, som fik Sa­ gen til Erklæring, og fra hvem Kortet stammer, udtaler, at Grundstykket, som er 19 Alen langt og 12 Alen bredt, uden Skade kan afstaas, da der maa bygges en ny Stald, og det vil være bedre at bygge den paa en med G beteg­ net Plads længere inde paa Materialgaardens Grund, hvor Grunden er mindre sumpet. Linstow, som var Hofmester hos Prinsesse Charlotte Amalie, havde i øvrigt saa gode Forbindelser, at Indvendinger næppe havde nyttet noget. Han sendte sin Ansøgning til Overhofmarskal A. G. Moltke, og denne lod den gaa videre til Rentekammeret med en Anbefaling, der havde samme Virkning som en kongelig Ordre. Nogle Maaneder efter fik Jacob Barchmann ligeledes en Strimmel paa 70 Alens Længde og 61/2 Alens Bredde lagt til sin Grund (Resol. af 22. Januar 1748). Barch­ mann ha r vist heller ikke mødt nogen Slags Vanskelig­ heder; han sad selv i Bygningskommissionen sammen med de to Hofbygmestre, Thu ra og Eigtved, og et Par høje Embedsmænd fra Kollegierne. Paa Kortet fra 1747 er den nye Skellinje afsat med en punkteret Streg, som viser, at ogsaa Fortling, hvis Ejendom (nuværende Gade- nr. 9) laa mellem Linstows og Barchmanns, har faaet sin Part. Ved Barchmanns Bevilling var der den Betingelse, at »en liden Bygning« ved Porten, hvor en Staldkarl havde Ophold, skulde blive staaende, indtil den ved Lejlighed kunde flyttes til et andet Sted. Efter at dette var sket, byggede Barchmann paa den erhvervede Grund en smal Tilbygning til sit Palæ, lavere end dette og med en an ­ den Stokværksinddeling. Ved Kanalen laa der, som sagt, et Materialarbejdshus, ogsaa kaldet »det store Materialhus«, formodentlig opført af J. C. Ernst. Omkring 1760 var det blevet saa forf al-