HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Flemming Dahl

2 7 4

Men hvo rdan døm te nu de øvrige medspillende om den nye ak tø r på denne lille intim e scene? I et brev til P. A. Heiberg, dateret 11. nov. 1834, k a rak te rise re r J. L. Hei­ berg Andræ på følgende m åde: ». . . . De tous les jeunes gens que je connais ou que j ’ai connus, c’est le plus d i­ stingué sous tous les rapports. Dans un âge aussi jeune on peut dire q u ’il est déjà du nombre des savan[t]s; mais ce ne sont pas seulement les sciences exactes qu ’il a cul­ tivées; il a du génie et du goût, et il a également étudié la litteratu re, la philosophie et la po litique En tous cas il ne m anquera pas de fa ire une ca rrière b rillan te [Il viendra] à Paris, où tu seras charm é de le voir, car il a, outre ses talen [t] s et ses connaissances, le caractère et les m anières les plus aimables . . . ,«1). Mindre blændende, menneskeligt m åske dog end mere tiltræ kkende er det billede, Johanne Luise Heiberg i sit »Liv« (I, s. 287—89) m ange å r senere tegner av vennen, der av alle ansåes fo r den m est frem ragende [blandt de unge hø jskoleofficerer (?)], av hans »fine, åndrige N a­ tur«, han s »oplivende Conversation«, hans elskværdige og u tvungne væsen. »Det var sm uk t at se Heiberg som den ældre, modne Mand, underho lde sig med denne yngre som med en Jevnaldrende, og igjen at se den unge udtale ske Studier« 1916, s. 165 f.) to interessante udenlandske domme om fru Heiberg. Dels den fremragende svenske sprogforsker J . E . R i e t z ’ (1841): »Den förträffliga skådespelarskan förswarade sin satts [ang. monologens væsen] väl, karakteriserade det episka, lyriska och dramatiska elemen­ tet väl och talade så, att jag forwånades«. Dels den tyske historiker (1843): »Was war das aber auch für ein liebreizendes Wesen! So einfach und natürlich, geistvoll und bezaubernd in Blick, Miene, Stimme, und dabei anspruchslos, häuslich und ganz -weiblich«. Også i P e t e r J o n a s C o l l e t : »Studenteraar. Oplevelser og Refleksioner 1831 —38«, udg. av Leiv Amundsen (Oslo 1934), skildres en aften hos Hei- berg’s, og her nævnes Andræ udtrykkeligt som nærværende (meddelt mig av dr. theol. Skat Arildsen). J) »Breve fra og til Johan Ludvig Heiberg« (1862), s. 156—57. K a r l H e g e l ’s