HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Det Andræ-Heiberg’ske Venskab 287 Stine Andræ — som i øvrigt tog bo hos det unge p a r — og såre velset i fam ilien Schack. I kusinernes fortroligt- glade kreds, der flokkedes om den charm erende unge kap tajn , hvem alle kappedes om at forkæle, færdedes Andræ hjemm evant, næppe ganske ufølsom for de unge pigers hyldest. Til at begynde med droges han måske snarest mod den om tren t jævnaldrende Marie (1814—88, gift 1845 m ed pædagogen Kristen Rovsing), en levende og k ra ftfu ld Personlighed; men det blev den yngre søster, Hansine, h an h jem fø rte som sin brud. Uden nogen dybere tilbøjelighed, endsige kærlighed, m indst av alt lidenskab glider Andræ da ligesom med strømm en ind i et ægteskab, der, n å r han dog ikke kunde vinde den eneste, han elskede, vel kunde være lige så godt som ethvert andet, og, n å r m an som han nu engang — sin smule kun stneriske bohémeanlæg til trods — dog var et ordens- og pligtmenneske, fo r så vidt endog m åtte synes ham bedre end de fleste andre, idet det ikke ved at føre noget ny t og fremm ed element ind i hans indre liv kunde bringe nogen avgørende forstyrrelse i hans daglige cirkler. At hans ægteskab v a r en flugt fra rom antikkens blå længsler og gyldne drømme, en lænsen fo r nødflag i læ bag fy r og mole, »ind i en luun, rolig og hyggelig T il­ værelse«, kan ikke være nogen tvivl underkastet. Selv- um iddelbart efter bry llupet fo rm å r hans lyriske vinge­ fang — end ikke over fo r hans nærmeste ven Læssøe — at bære ham højere end til følgende bekendelse: »Et Pebersvendeliv synes mig tommere end nogensinde, og jeg er kisteglad over godt og vel at være sluppen ud af det«1). Men vi tø r da forudsæ tte, at dette giftermål, der fo r Andræ ’s vedkomm ende betegner en gåen på akko rd med idealerne, h a r b rag t ham en viss huslig tilfredshed og arbejdsro, den »halve« eller, om m an vil, den »lille« lykke. Der skulde da også gå endnu adskillige år, inden

l ) Brev til Læssøe 12. dec. 1842, anf. skrift, IV, s. 65.