HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

332

R . B erg

dog ikke Magistratens Billigelse, i hvert Fald ikke offi­ cielt, thi Lavet fik en Tilkendegivelse om, at naar der skulde holdes Lavssamling, havde Oldermanden at ad­ vare samtlige Medlemmer. Med denne Indgriben i Lavenes indre Liv falder det da ogsaa godt sammen, at end ikke Valget af Oldermand kunde siges at være frit. Vel var det Regel, at Medlem­ merne blandt deres Midte udvalgte tre Mestre ved al­ mindelig Stemmeafgivning, og at Magistraten ogsaa stad­ fæstede Valget af dem, der havde faaet de fleste Stem­ mer, men helt kunde man dog ikke stole derpaa. Magi­ straten havde Ret til at udnævne, hvem den vilde af de foreslaaede, eller at vælge en helt anden. Som Eksempel paa saadant Magistrats-Enevælde kan bl. a. ogsaa Glar- mesterlavet opvise et Tilfælde. Det forekom 1784. Der var da ved Valget af Oldermand afgivet 1 2 Stemmer paa Chr. Clausen, 1 paa Worm, 2 paa Truk og 2 paa Irr- gang. Man skulde jo efter det store Stemmetal paa Clau­ sen tro, at Magistraten vilde vælge ham, men ikke desto mindre udnævnte den Irrgang, uden at der fremkom Pro­ test herimod. Dette Træk af Magistratens Indgriben i Valg af Older­ mand er ikke enestaaende. Lignende Tilfælde kendes fra Maler-, Sadelmager- og Brændevinsbrænderlavene. Se min Afhandling i »Historiske Meddelelser om København«, 2 Rk„ I Bd„ S. 322 f. Man kan heraf forstaa, at der inden for Lavet ikke har raadet noget videre Liv. I det store og hele indskrænkede man sig til gennem Oldermanden at passe paa, at Lavets Eneret ikke blev krænket af Fuskere samt til — ved Hjælp af Svendene — at paase, at ingen Mester i Provinserne fik Lov til at holde Svende, uden at han var indmeldt i Lavet. Paa den Maade fik det Medlemmer i saa godt som alle Køb­ stæder i Danmark og Norge, hvad der forsaavidt ogsaa