HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Victor Krohn

482

I April 1781 blev der approberet et Forslag om Om­ dannelse af Esplanaden omtrent til dens nuværende Skik­ kelse, og da Arbejderne herved var tilendebragt i 1785, var Toldbodbatteriet blevet omdannet til en stor halv­ rund træbevokset Høj, *der laa lige ud for Esplanadens Hovedallé og var omgivet af en 100 Al. lang Elmehæk, der dog i 1826 blev erstattet med en Tjørnehæk (Ingk. Ark. Nr. 217). Paa denne Høj var der anbragt Bænke, hvorfra der var en glimrende Udsigt over Reden (Bruun: Køb. II. 665 og Coll. VIII. 17 m. fl. St.). Endnu indtil 1854 havde Artilleriet dog her 9 24 Pds. Kanoner med tilhørende Materiel staaende, hvorfor der indtil da var udstillet en Skildvagt fra Sjællands Ravelinsvagt for at have det fornødne Tilsyn hermed (Kast. Kmdtsk.: Befb. 11. Juni 1839); fra den 3. Oktober 1854 bortfaldt dog Skildvagten, foreløbig dog kun om Dagen. (Kast. Kmdtsk.: Kopib.). Udsigtshøjen, der i Folkemunde efterhaanden kom til at hedde det »saakaldte« Toldbodbatteri, mistede dog noget af sin Tiltrækningskraft, efter at Langelinie i 1848 var bleven offentlig tilgængelig; thi medens Højen før den Tid havde været Endemaalet, blev den nu stillet i Skygge af den skønne og idylliske Langelinie, der dog ikke maa forveksles med den nuværende macadamiserede Kajpromenade, der, bortset fra den smukke og frie Ud­ sigt, dog h a r den meget svage Side, at man er tvungen til at gaa den samme Vej tilbage igen, medens den ældre Langelinie, der slyngede sig malerisk uden om Kastellets Volde og Grave, havde den store Behagelighed, at man havde frit Valg, hvad enten man fra Huths Batteri i dens nordligste Del vilde fortsætte ud ad den uberørte S trand­ promenade langs Classens Have til Kalkbrænderiet, gaa ad Kastelsvejen til Østerbrogade og langs Søerne eller tage den kortere Vej tilbage gennem Kastellet. Toldbodbatteriet skulde imidlertid fremkalde Spiren til

Made with