HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Victor Krohn

484

Morfader allerede fra midt i Trediveaarsalderen var lam i begge Ben, saaledes at han hjælpeløs maatte tilbringe Resten af hele sit lange Liv i en Rullestol, der særlig blev kørt af Metzs Moder, der i den Grad ofrede sig for sin Fader, at hun end ikke vilde gifte sig før efter hans Død. Paa Grund af disse Forhold ha r Meyers Hustru, der skildres som en meget energisk og initiativrig Kvinde, maattet tage Sagen i sin Haand, hvilket hun altsaa gjorde saa godt, at Kongen gav hende Tilladelsen. Først da Pavillonen den 21. September 1844 begyndte at skyde til Vejrs, blev der Røre om Sagen, idet General- Krigs-Kommissariatet ønskede oplyst, hvorledes det fo r­ holdt sig med Tilladelsen til den alt foretagne Opførelse (Ingk. Ark. Nr. 110 (121)); men først længe efter, at Pavillonen var taget i Brug, laa endelig Sagen fuldt oplyst i Februar 1845 (Ingk. Ark. Nr. 111 (122)), og den 29. Marts s. A. udgik der en kgl. Resolution, hvis Pkt. 1 lød: »For saa vidt det omhandlede Pavillon-Anlæg angaar, skal det efter Omstændighederne have sit Forblivende ved det i saa Henseende passerede«. Pkt. 2 gik ud paa, at noget saadant ikke oftere maatte finde Sted. (Milit. Reskrs. 1845. S. 47). Denne den ældste Esplanadepavillon dannede et Rekt­ angel paa 101/6 X 133/4 Al. med Længderetningen om­ trent i Nord—Syd. Uagtet den kun kom til at bestaa i 2 Aar i denne Skikkelse, findes der dog et ganske enestaa- ende Billede af den i en anden af Konditor Meyers Dat­ tersønner, fliv. Handskefabrikant Samuel Haurowitzs Besiddelse. Dette Billede, der er indrammet, er for selve Pavillonens Vedkommende udskaaret i kartontykke uregelmæssige Korkstykker, medens Jordsmonnet og de Pavillonen omgivende noget stiliserede Træer antagelig først ha r været tegnet og derefter er bleven oversmurt med et eller andet Bindemiddel, hvorpaa der da er strøet forskelligtfarvet Korksmuld. Bortset fra dette mærkelige