KomediehusetKongensNytorv_1748

15

HOLBERG OG TEATRET

nu bygger, for at rive ned, nu støber og omstøber. Derpaa skifter Figuren Udseende, og Holbergs eget magre, spidse, myndige Ansigt løfter sig i Rampelyset: Den Stundesløses Characteer,

saa vidt jeg kan besinde, jeg veed ei, i Comoedier om man skal kunne finde.

Han ender i majestætisk første Person:

Jeg bryder lis her samt i meer, mig underkaster Dommen, at intet udi Verden er den første Gang fuldkommen.

Med saadan minimal Skitsering af et Buk for sit Publikum ender Herren i Huset. I »Den Stundesløse« har Holberg altsaa med Opbud af sin Evne udført et nyt udelukkende psykologisk anlagt Drama, beregnet for en Skuespiller af Rang. Han har dennegang desuden bragt Intrigen i Orden og anlagt Intriganten Pernilles Rolle for Madame Montaigu. Men Vielgeschreys Rolle tør man for­ mode anlagt for en af de danske Skuespillere. Stykket blev liggende i fem Aar, før det kom paa Scenen. Men da det blev skrevet, kan Holberg kun have haft Johannes Ulsøe i Tankerne - han, der spillede Herman v. Bremen til Sejr i September 1722 og i Oktober 1723 Corfitz i »Barselstuen«. Disse to Figu­ rer ligger begge indenfor de ældre komiske Karakterers Fag. Herman v. Bremen som den forstyrrede Borgmester i femte Akt danner Forløberen for Vielgeschrey, og Kandestøberens Rollefordeling har været fastsat, da »Den Stundesløse« blev skrevet. I Følelsen af sit Geni og fortryllet af de ujordiske Regioner, hvortil han var henført, lod Holberg efter at have udtøm t en Række grundige teatralske Emner - antagelig har han konfereret med Montaigu’erne om de sceniske Problemer deri - sine Inspirationer faa slap Tøjle i nogle dramatiske Kapricer, som han mod Aarets Slutning og ved Aaret 1723’s Komme lod løbe af Pennen. Teatret er spillevende i Hoved og i alle Lemmer nu, han lader det briste frem gennem Komediernes Porer, han drøfter Teater paa Teatret, spiller med dets Konven­ tioner og Illusioner, er blevet erfaren Mester i at give Replikkerne Slagkraft hos det Publikum, som han nu selv ikke længere tilhører. Han er helt med mellem dem deroppe, hvor Henrich Wegener apostroferes af Statisterne: »Min go’e Monsieur Wegener«. Dette oplevedes i »Ulysses v. Ithacia«, i hvis sidste