292552920

22

Arbejdsstandsninger.

1916-20 1911-15 1905-10 1897-04 70 17 31 25

Murerfaget.............. ............. Murarbejdsmandsfaget........ Tømrerfaget......................... Snedkerfaget........................ Malerfaget............................ Samtlige F ag .......................

41 50

8 21 17 8 28 17

89 21 % 59 41

4

5

1 23

1249 274 528 709 Femaarct 1916—20 har, som det vil ses, særlig mange Ar bejdsstandsninger i Byggefagene undtagen i Malerfaget, der i flere Henseender fremtræder som en smuk Undtagelse. Stati- stiken omfatter hele Landet, men København var i hin Periode Landets urolige Hoved. Det bemærkes, at det store Flertal af .Arbejdsstandsninger hidrørte fra Sirejker, og at en Mængde af Smaakonflikterne ikke har kunnet medregnes. BESTAAR DER ET FAGFORENINGSMONOPOL? Vil man nu fra de Faktorer, der tilsammen hæmmede Bolig­ byggeriet under og umiddelbart efter Krigen, udskille dem, som formentlig har særlig Tilknytning til Knapheden paa Arbejds­ kraft i de egentlige Byggefag, og hvis uheldige Virkninger med Sandsynlighed kommer paa Arbejdernes Ansvar, maa det blive den voldsomme Stigning af Arbejdslønnen, særlig i 1919—20, og den særlig iøjnefaldende Usikkerhed i Arbejdsforholdene. Utvivlsomt er det, at Saavel Lønstigningen som Arbejds- uroen er blevet begunstigede af det Forhold, at Byen kun raadede over et meget begrænset Antal Bygningshaandværkere, som til­ med i deres faglige Politik var stærkt paavirkede af den radikale Socialismes Teorier og Praksis. Tilstanden i Provinsen med dens rigeligere Arbejdskraft og roligere Fagforeningspolitik afgiver det slaaende Modstykke til Virvaret i Hovedstaden. Men noget andet er, om de københavnske Bygningsarbejdere systematisk har søgt at afspærre Hovedstaden for Tilgang af Arbejdskraft fra Provinsen og saaledes bevidst har sikret den utilstrækkelige Arbejdskraft, hvormed Byen gik ind i Krigs­ perioden, et Monopol paa Byggearbejde indenfor Hovedstadens Omraade. Hvis dette var Tilfældet, vilde det være at undersøge, om en saadan Afspærring fremdeles opretholdes, og om man i den,har Forklaringen paa, at Bolignøden, som fremfor alt hjem­ søger Arbejderklassen, kun langsomt kan afhjælpes alene af den