S_FørOgNu_1918

den med sig, faldt ned ikke langt fra Folkene ved Posten og sprang i mange Stykker, som tilligemed Brostenene dandsede om dem. De toge Flugten og en almindelig Forfærdelse udbredte sig, thi nu blev den skrækkelige Skyden uophørlig; de lysende Bomber fløj i deres stødvise Fart hvislende igennem Luften, blussende Brandrør krydsede hverandre og susede ned paa alle Sider. Alle var i den frygteligste A.ngst og Forvirring. Huset, hvori vi boede, var indrettet til lutter smaa Familier, og alene i Baghuset var sexten. De ilede alle ned ad Trapperne og tyede sammen i Gan­ gen under Jamren, Graad og høje Klageskrig. De mest komiske Scener afvexlede med de sørgeligste. En aldrende Jomfru, som var almindelig afholdt i Huset for sit tækkelige muntre og kjække Væsen, havde været ude og kom hjem i Begyndelsen af dette Rædselens forfærdelige Udbrud. Da just nogle Tagsten raslede ned, trak hun uvilkaarligt Kjolen over Hovedet, idet hun løb over Gaarden. En Mand fra Baghuset, som idetsamme igjennem

singkroner. Under Frederik III. og Christian V. oofortes Kapel­ lerne, som omfatte „Urtegaarden“. Men under Ildsvaaden i 1728 brændte Kirken, saa kun Muren stod tilbage. I September 1731 kunde den dog indvies paany. Det ualmindelig smukke Barok­ spir blev dog først sat op i 1756—1757 af Tømmermester Boye- Junge. Under Bombardementet led Kirken selv saa meget, at den maatte lukkes i længere Tid og først i 1816 kunde tages i Brug paany. Men Taarn og Spir tog mærkeligt nok ingen Skade. Under Københavns Belejringer har denne Del af Byen altid været særlig udsat for og har lidt mest Skade ved Fjendens Be­ skydning. Vi giver nedenstaaende en Skildring af Bombardemen­ tet 1807, optegnet af et Øjenvidne, som dengang boede i Studie­ stræde Nr. 8, den saakaldte „Nore Ark“. Huset staar endnu. „Enkelte Bomber vare af og til bievne kastede ind i Byen, men da de ikke sprang i Luften, frygtede man dem ikke meget, og

D et kgl. B ibliothek. Frue Kirkes Portal m od N ørregade, efter at Thorvaldsens B elief i M arm or, forestillende „Johannes prædiker i Ø rkenen“, n ogle A ar efter K irkens O pførelse var anbragt paa Portalens K rontespice. Senere, respektive 1858 og 1860 op stilledes paa hver Side af P ortalen to B roncestatuer i overnaturlig Størrelse, den første, forestillend e M oses, af V. B issen, den anden, D avid, af J. A . Jeriehau. Over H ovedindgangsdøren bagved de seks doriske Søjler ses et B asrelief i Gibs af T horvaldsen, forestillend e „K risti In d tog i Jerusalem “ (m odel­ leret 1839—40). D et frem springende H jørne tilvenstre er B ispegaarden, og bag denne ses den i 1836, efter Bom bardem entet i 1807, nyopbyggede og udvidede U n iversitetsbygning.

overalt raabte man, at de engelske Bomber duede ikke. Men endelig kom Aftenen d. 2 . Septbr. I et P ar Dage havde Gud ved hvorfra og hvorledes, det Rygte udbredt sig, at denne Aften var bestem t til Bombardementets Begyndelse. Frygten var endnu ikke betydelig større, men de Fleste følte dog et Slags bange Anelse, en Benauelse ved Tanken om, at der nærmede sig et Onde, hvorom man ikke havde noget klart Begreb. Det begyndte efter en smuk Sommerdag at skumre. Jeg, min Søster og nogle andre Børn sade ude midt i Gaarden og legede Præsten paa Prædikestolen; ved Posten stode en Mand og en Kone, der vrede vasket Tøj; Værtens Pige løb og gjennede en lille Hund ind, og en Soldat vær ifærd med at pumpe sit Geværløb rent. Alt var den dybeste, hyggeligste Sommeraftensfred. Pludseligt hortes et Par svære Skud. „Nu begynder d e !“ raabte Alle; men da man ikke saa Følger af Skuddene, bleve de Gamle roligt ved deres G jerning; kun vi Børn gik efter min Moders Befaling ind i Gangen. Neppe vare vi im idlertid komne vel derind førend en Bombe styrtede ned i Forhuset, rev et Fag Vinduer ind til Gaar­

den vilde tage Flugten ud paa Gaden og havde Favnen fuld af noget gammelt Skrammel, som han i Befippelsen havde faaet fat paa rendte i blind Angst paa hende, saa at de begge faldt om­ kuld. „Om Forladelse, Jfr. Nielsen, jeg kunde ikke se," stam ­ mede han. „Jeg ikke heller,“ svarede hun koldblodigt, „for man maa nok tage Skjørterne over Hovedet, naar det regner saa for­ skrækkeligt“. „Er det lige saa slem t u d en fo r?“ spurgte han be­ tu tte t, idet han rejste sig „Nej, der har man dog ikke andet end Bomberne at tage sig iagt for,“ svarede hun rask og løb leende ind i Gangen. Længer ud paa Aftenen faldt et stort Stykke af en i Luften springende Bombe ned i Gaarden og knuste et lille Skuur, hvori Værten havde et Svin staaende. Svinet satte for­ skrækket over Ruinerne foer ud igjennem Mellemdøren til Gaden og rendte ad Frue Kirke til. Midt under den frygtelige Bombe­ regn, som netop der faldt allerstæ rkest, løb Værten og hans Pige efter Svinet, fangede det, toge hver fat i et Øre paa det, førte det tilbage i Triumf, slæbte det op ad Trappen til første Sal og arresterede det der i K jøkkenet til en aabentstaaende Lejlighed,

i*

208