S_FørOgNu_1918

gik med Sukkerhuset, men han forekom hende med at spørge om sin Kone, og da han hørte, at hun var inde hes Tømmersvends­ konen, stormede han strax ind i Forsamlingen og begyndte i Dø­ ren: „Nej, det er for galt; jeg vil den onde hente mig ikke være paa Post, naar det skal gaae saadan til. Bomberne vælter ned rundt omkring mig.“ „Føj, føj, band ikke saa slemt, Faer, men gaae igen hen, hvor Han hører til“, sagde en gammel værkbruden Kulmaaler, som stod hos os i Gangen, idet han tog ham ved Ar­ men. „Hvad skal jeg der?“ skreg Vægteren. „Der er Djævlen

bevares,“ sagde min Moder, idet hun trak sig tilbage med os for Klyn­ gen, „nu begynder de saagar at slaas midt i al denne Herrens Jam­ mer og Elendighed. Kom Børn, det er ikke værdt at blive her længer.“ Det var som om hun, ved igjen at komme ind i vor lille Stue og blive elene med sine Børn, havde faaet hele sin sjældne Behjær- tethed og Aandsnærværelse tilbage. Medens de andre bade og sang, tænkte hun roligt og fornuftigt paa at frelse sig og sine Børn. Hun gav os to Klædningsstykker paa af hvert Slags, saa- vidt hun havde dem, stak en Sølvspiseske, som jeg havde faaet i

styrte mig Ingen, der hverken stjæler eller gør Spektakel, naar Kuglerne reg­ ner ned fra Himme­ len og Lygterne bli­ ver slaaet itu den ene efter den anden. Gid den Engelsk­ mand, den Ondegale i ham saasandt, den Tyveknægt“ ---------- „Stille,“ raabte in­ de fra Stuen den Matrone, hvis Dat­ ter pladdrede Bøn­ ner frem, „her maa Han ikke bande; Herren har lagt sin Haand svært paa os!“ „Sluddersladder“, vedblev Vægteren, er det nu Tid at gøre Bønner? Har I ikke andet at be­ stille ? Skal vore fattige Smuler kan­ ske staa og brænde op ? Lad min Kone komme her ud ; jeg vil have en Sop- ken, for jeg er Fan­ den tordne mig — —“. „Stille“, sagde blidt en Enke, som vi kaldte den pæne Madamme, „Her har vi intet at gøre med Fanden. Gaa smukt Sin Vej.“ — „Men jeg tror, at Satan—“, . vedblev han. „Gaa paa Øjeblikket“, udbrød Hyrekudske- konen hidsig. „Vi er forsamlede til Bøn og Hellighed ! Herren er iblandt os og vi vil hverken have med Ham el­ ler hans Djævler at bestille.“ Vægteren vilde til at tordne igjen og begyndte at trænge ind i Stu­ en, men nu rejste Kjællingerne sig i Masse og han blev jaget ud af den hele Conventikel, som derpaa fortsatte si­ ne Andagtsøvelser med skrigende Psal-

Faddergave — den eneste Kostbarhed, hun ejede — i Lom­ men, pakkede nogle nødvendige Sager i to smaaBylter,hvor­ af jeg fik den ene og hun selv beholdtden anden i etBaand ovei Skuldren og sagde: „Saa Børn, Vi vil ikke gaae fra Arken inden der skulde komme Ild paa, men saa maae vi se at vinde hen til Faer i Larsbjørnstræde.“ Derpaa gik hun at­ ter med os ud i Gan­ gen, lukkede sin Dør omhyggeligt af og havde fra dette Øje­ blik, med fuld Fat­ ning, kun Tanke for Faren og os. Vi havde vel staa­ et saaledes i en halv Time, uberørte af alt, hvad der imel­ lem de andre Bebo­ ere foregik omkring os, dafaldtogsprang en Bombe i Forhu­ set og lidt efter saa- es Ild indenfor et Vindue. „Nu er det Tid at gaae, Børn“, sagde hun rask. „Hold Dig godt fast ved mit Forklæde, Thomas!“ Derpaa tog hun min Broder, som var syg, paa Armen og min Sø­ ster ved den ene Haand, saae op i Luften, om der ikke var nogen nær Fare, raabte: „Nu ge­ svindt Børn, til­ og ilede over Gaar­ den og ud paa Ga­ den. Her saae det gyseligt ud! Mod hvilken Ende af Gaden, vi vendte Øjnene, var Luften fuldt af lysende Bomber og flammen­ de congreviske Ra- ketter. Allerede ved beens!“ med os

Model af Frue Kirke,

N ^ k o ls if T a » r n °o m ogM » b™kortedM^rf C. Jacobsen, nænnede sig sin Fuldførelse stod han og ------------- herfra F r u e K ir k e s Taarn, som altid havde mishaget. ham , ^ k e alene paa G r u n d ^ Form,

det var lian m eddelte

sig paa en K lin ik , ™ : r a uan

ikke kom til Udførelse. ' H avde han levet

__

Jacob0sen “

e S i V n f a n g T a a v e r , h in forud havde glædet sin B y m ed og som alle vidnede om hans

det første Hus maat- te vi iPorten søge Ly,indtil de os nærmest truende vare faldne ellergaaede overHovedet, saa kigede viud og løb igen nogle Skridt, indtil Faren tvang os til atter at flyve ind i en Port eller Gade­ dør. Efter saaledes paa den korte Vej til Larsbjørnstræde at have søgt Beskjærmelse mod Lemlæstelse og Død i fem, sex Huse, kom

jacoD sen løjeae in ue

patrfotlske Sindelag for H ovedstadens Forskønnelse. ovedstadens Forskønnelse. K fnr

mesang. — Min Moder havde, siden Bomben faldt i Forhuset, staaet rystende og bævende ligeson^jeg, og med Opmærksomhed fulgt de lysende Mordengles Fart igjennem Luften og holdt sig beredt paa det Værste. Ved Vægterens Udsmidelse var der i Gangen opstaaet et saadant Spektakel, at vi blev trykkede ind i vort Værelse; ,Gud