S_FørOgNu_1918

sikrest, hvor der var saamegen Gudsfrygt havde listet mig fra min Moder hen tæt indenfor Kjøkkendøren og gjentog meget an­ dægtigt hvad jeg hørte de Andre sige, men da hun, som søgte at berolige mine grædende Sødskende, savnede mig og bydende raabte: „Thomas, kom her! lad os blive sammen, hvis Vorherre skulde kalde os!“ skammede jeg mig ved, at jeg var gaaet fra hende, endskjøndt kun et Par Skridt og løb ud i Gangen, hvor

ken finde Bispens Bøn“. Den stakkels halvvoxne Pige turde ikke under den forfærdelige Buldren og Bragen vove sig alene op paa anden Sal. Hun græd, bad for sig og rystede af Angst over hele Legemet; men da Moderen, som ikke selv havde Dristighed til at gaa, tilsidst, trods sin Ivers fromme Natur vilde banke hende, tog hun Mod til sig og skyndte sig i Mørke højt syngende op efter Psalmebogen. Neppe var hun igjen kommen ned, førend Kjællin-

Frue Kirke set i Panoram a fra St. Peders Kirke (Petri Kirke). De langs K irkens N ordfacade opstillede Broncestatuer forestille K om ponisten C. E. W e y s e (afsløret 1863), Biskop M y n s t er (1875) og Biskop M a r t e ns e n (1888), den første m odelleret af V. B issen, de to andre af Stein. Fotografiet er af nyere D ato. T il venstre i Baggrunden ses H elligaands-K irken, og bag den det nye Spir paa N ikolaj K irke. K uplen og Spiret oven over denne, m an ser i B aggrunden til venstre for Frue K irkes Taarn, er respektive Slotskirkens og Børsens, og til venstre for samm e hæver Spiret paa Frelsers K irke (paa C hristianshavn) sig.

gerne fik hende midt ind iblandt sig, stillede hende op paa en Stol, knælede allesammen omkring hende, og lode hende under idelige Afbrydelser med Angstskrig over den frygtelige Dundren og Rabaldren udenfor, opramse en af Biskop Balle forfattet Bøn, som hele Flokken sagde efter — eller ledsagede med: „O Herre­ gud, hør os!“ Og „Ak, Du min Herre Jesus og Frelsermand det høre og bønhøre Du!“ Jeg, som syntes, at jeg dog maatte være

jeg krøb saa tæt op til hende som muligt og i min Angst blev ved at sige de Ord efter, som jeg kunde høre indre fra Forsam­ lingen. Midt under denne Beden og Skraalen og Veklagen kom en gammel halvdrukken Vægter, som var gaaet fra sin Post i Lars- bjørnstræde, fordi han mente, at Pligten gaar til Døden, men heller ikke længer. Min Moder vilde spørge ham, hvorledes det 210