S_FørOgNu_1918

person „udi mange fornemme Folks Aasyn“. Tidligere var Ana­ tomien bleven betragtet med Afsky, og Læger som Anders Chri­ stensen, Caspar Bartholin og Ole Worm havde enten maattet op­ give disse Øvelser helt eller nøjes med Sektion af Dyr; nu var Videnskaben med Et nobiliteret. Adgangstegnet til disse Fore­ læsninger, som betaltes med 6 Mark, var en rund Skilling, paa livis ene Side læstes: „Anatomisk Adgangstegn“, paa den anden

i 1530 atter med 24. Hidtil havde Spisesalen været i den oven­ for nævnte ældste Kommunitetsbygning, der ogsaa lied „Studen­ terstuen“ eller „det gamle Kloster“, en Bindingsværksbygning til Nørregade med et Trappetaarn til Gaarden. Indvendig var „Stuen“ efter Datidens Skik broget malet; Lofterne var gule, Bjælkerne røde eller brune, Døre og Vinduer røde eller grønne, Væggene brogede med Blomster. Meubleineutet bestod af en Kakkelovn,

saas et Dødnin­ gehoved, kors­ lagte Ben og spirende Ax medOverskrift: „De tørre Ben skulle grønnes lig Sæd“. Det anatomi­ ske Tlieater be­ stod af forskel­ lige Sma-avæ­ relser til Præ­ parering af Ka­ davere, et Kok­ ken, en Forhal ni. m. og en­ delig en boj, firkantet rum­ melig Anato­ misal med fire Rækker Bæn­ ke, amphithea- tralsk anbrag­ te, saaledes at de nederste var de fornemste og bestemte for Professorer, Doctorer i Me­ dicinen og for­ nemmeste Gæ­ ster. Midten af Værelset ind­ toges af et Bord, som kun­ de drejes til alle Sider, og var omgivet af en Skranke for at holde alt for nærgaaende Tilskuere til­ bage. Simon Pauli opstille­ de et mandligt og kvindeligt Skelet i Salen, hvilke han gav Navn af Adam og Eva, mel­ lemhvilke Træ­ et med Slan­ gen var an­ bragt. Her fandtes ogsaa adskillige Dy- reskeletter, og det er værd

en Skænk,Bæn­ ke til at sætte Kander paa, lange Borde og Bænke samt trebenede Sto­ le. Bordene dækkedes med Duge,med Kan­ der, Fade og Tallerkener af Tin samt med korte Knive. Gulvet' strøe- des med Sand og hvert For­ aar smykkedes Stuen med Bø­ gelov. Omtrent 1627 flyttede Kommunitetsa­ lumnerne over i den nye Spi­ sesal, der synes at have været udstyret med rigt udskaaret Panel, og i Maj 1641 brændte den gamle Bin­ dingsværks­ bygning ved en Va&deild, som dog takket væ­ re Kongensper­ sonlige Nærvæ- relse paa Brandstedet ikke afstedkom videreUlykker. To Aar efter var Bygningen genopført, den­ ne Gang af Grundmur. Universitets- firkantens Syd­ side begrænse­ des ud til Frue Kirkegaard af en to Etages grundmuret Bygning i Re- naissancestil, opført 1845.

Den havde op­ rindelig været- bestemt til „Studenterbo­

F o t. E lfelt. St. Peders Kirke (Petri Kirke) set fra Præsteboligen i Larsleistræde mod Nørregade; i Baggrunden tilhøjre St. Pederstræ de og Frue K irke. B ette P arti er altsaa Genbo til P artiet øverst paa forrige Side.

der“, men indrettedes til Bibliothek i øverste Etage og Audito­ rium i nederste. Da den medicinske Professor i Rostock, Simon Pauli, i 1639 blev kaldet til København for at beklæde den nyop­ rettede Lærestol i Anatomi, Chirurgi og Botanik, blev nederste Etage i Bibliotheksbygningen, eller som det kaldtes „det gamle Auditorium indrettet til det første anatomiske Theat or i Danmark, hvorefter hele Huset fik Navnet: domus anatómica. Ligesom denne Institution blev epokegørende for Lægevidenskabens Udvikling og Studium herhjemme, saaledes er der ingen Tvivl om, at det var en Begivenhed i Byens Annaler, da Simon Pauli den odie Marts 1645 holdt sin første offentlige Dissektion af en halshugget Kvinde­

at fremhæve, at Simon Pauli viste særlig Interesse for den nordiske Fauna og i et Program af 1644 udtalte Haab om, at Skeletter og udstoppede Dyr fra Norge, Island, Grønland og andre til den danske Stat henhørende Lande efterhaandem kunde blive samlede her. Forskellige Steder i Bygningen og enkelte Skeletter vare efter Datidens Skik betegnede med latinske Vers; saaledes læstes over Indgangen „Her ser Du Vandringsmand, enten Ben eller sønderdelte Legemer; her løser og forener Kunsten Na­ turens Værk“. I et af de tilstødende Værelser stod et af Chr. IV skænket Sangværk eller Positiv, livis Toner skildres som smukke, og som „kunde lyde og spille af sig selv“, naar det var optrukket.

218