S_FørOgNu_1918

Husets øverste Etage indtoges af Universitetsbliotheket eller en Del af det, thi en Donation af Tolderen Frands Willumsen (af 1565) det saakaldte Bibliotheca Franciscana eller „Frands Tolders Liberi“ var opstillet i et særligt Lokale paa Frue Kirkes Loft. Netop paa Chr. IV’s Tid modtog Bibliotheket meget betydelige Forøgelser først ved den medicinske Professor Anders Lemvigs Testamente af 1601: 3000 trykte Bøger og 175 Manuskripter, der-

dedel af den nuværende Lniversitetsfirkant, udvidedes den bety­ deligt i Chr. IV js Tid, idet Nordsiden ud til daværende Skiden­ stræde (Krystalgade), som Chr. III havdie skænket til Stadens 3 Sognekirker, tilskødedes Universitetet ved et kongeligt Gavebrev af 2. August .1600 til Anlæg af en „medicinsk Have, hvori der skulde„ympes ogplantes,synderlig Simplicia“. Denne Have som laaomtrent paa detnuværende naturhistoriske Museums

paa som Nytaarsgave fra Kongen den 1. Ja­ nuar 1605 saagodtsom hele det kongelige Haandbliothek fra Kø­ benhavns Slot, der var samlet af Chr. Ilt og Fred. II. Af Bøgerne der talte over 1000 Bind foruden en Del Manuskripter, var man­ ge pragtfuldt indbund­ ne i Fløjl og med Sølv­ spænder. Hertil kom Afleveringer fra de kon­ gelige Historiografers og andre Historieskri­ veres Efterladenskaber som fra Hans Svaning, Anders Sørensen Yedel, Niels Krag, Venusinus, Lyskander, Arild Hvit- feld o. fL, hvorved Uni- versitetsbibliotheket

Plads, var den første botaniske Have i Dan­ mark og indrettedes af Professor i Phiysik, Venusinus, der tillige var kongelig Historio- graf og senere blev Forstander i Sorø. Som det vil ses paa hosstaaende Billeder, er Nørregades Fysiog­ nomi bleven væsentlig forandret ved Nedriv­ ningen af de gamle Ejendomme Nr. 21, 23, 25, 27, som «matte for­ svinde for at give Plads til det af Arkitekt F. Kooh opførte „TeJe- fonhos“, hvis kæmpe­ mæssige Dimensioner forener sig med en for­ nem Stilfuldhed, som ikke er almindelig ved

Nr. 21, 23, 25, 27 paa N ørregade, som a f K jøbenhavns T elefon-A ktieselskab købtes og i Forbindelse med dien lille B ygning ved Siden af (paa K irkegaarden) nedreves for paa dette Areal at opføre den store Telefoncentral-B ygning.

blev Opbevaringsstedet for rig Skat af Kilder til Fædrelandets Historie og endelig Bogtrykkernes Forpligtelse til at aflevere Exemplar af enhver Bog de trykkede. Paa Grund af denne overordentlige Tilvækst kneb det med Plad­ sen, og Bibliotheket fik først et passende Lokale, da det i Begyn­ delsen af Fr. III Regering flyttedes til Loftet over Trinitatis Kirke. Medens Universitetets Grund hidtil kun havde indtaget en Fjer­

Nybygninger af den Art. Det første Telefonanlæg i København aabnedes i Januar 1881 og overgik til det i Maj 1882 stiftede Aktieselskab, som under Navnet „Kjøbenhavns Telefon-Aktiesel­ skab“ havde faaet Koncession. I 1892 aabnedes Hovedcentralen i Vimmelskaftet 47, og fra 1895 fik Selskabet Lokaler i Jordes Passage. Disse blev imidlertid som Følge af Selskabets mægtige Udvikling snart for smaa, hvorfor man erhvervede de gamle Huse

Den nyopførte Telefon-Central-Bjgnlng,