S_FørOgNu_1918

FOLKETEATRETS HISTORIE 1 8 5 7—1 9 0 8 En kortfattet Fremstilling paa Grundlag af Johannes Rings statistiske Samlinger ved. Robert Neiiendam I. Begrebet et f o lk e lig t T e a te r forsøgte første Gang i Som­ meren 1807 at trænge sig frem mod den Mur, det kgl. Teaters Privilegium dannede, idet den „teatergale“ Baron F. C. W edel Jarlsberg, hvis Trup spillede Komedie i Provinserne, fik Lov til at lade den optræde indenfor Voldene i Sommermaanederne, naar Nationalteatret var lukket. Imidlertid forhindrede de uro­ lige politiske Forhold ham i at realisere sin Plan, og efter Eng­ lændernes Bombardement var et nyt Teater det sidste, Kjøben- havn trængte til. Nogle Aar gik, og efter at Baronen i 1812 havde faaet sit Sommerprivilegium fornyet, søgte han et Laan, som skulde bruges til at indrette et Skuespilhus paa Hjørnet af Amaliegade og Set. Annæplads, men denne Gang strandede Pla­ nen af Mangel paa Penge'. Publikum maatte som hidtil nøjes med Teatret paa Kongens Nytorv og de dramatiske Klubber, der florerede stærkt, og hvis Privatforestillinger undertiden blev aver­ terede i Byens faa Aviser, indtil et Kancelliforbud indskærpede den Eneret paa Fremstilling af al dramatisk Kunst, som Kong F red erik den F em te i 1750 havde t-ilstaaet det kgl. Teater. Dets Direktion ønskede ikke Konkurrence udover den, som kunde præsteres af nogle beskedne Forstadsscener, rene Fjælleboder, hvor der kun opførtes Pantomimer og blev danset paa Line. De skærmende Volde havde selv noget i sig af Privilegieaanden, som det for Autoriteterne gjaldt at bevare. Større i sit Anlæg var det næste Forsøg. For godt og vel 100 Aar siden — 11. Oktbr. 1817 — blev det fremsat af to gæve Mænd, Professor L. Kr use, Forfatter til nogle forlængst glemte „fædrene­ landske“ Skuespil, og Overkrigskommissær H. H. Schønberg, der i sin Ungdom var Sanger ved det kgl. Teater og endte som Etatsraad og Hofinspektør under Christian den Ottende. Ansø­ gerne vidste, at Kong F red erik den S je tte handlede udfra „det til Borgerheld sigtende“, og derfor fremsatte de Planen i samfundsnyttig og moralsk Belysning. Deres folkelige Teater agtede at bekæmpe de „tidsspildende Dilettantselskaber“, som forøvrigt baade Præsten St. St. B lich er og Skuespilleren C. N. R o sen k ild e tugtede i uheldige Skuespil, „for at de lavere Klas­ sers ledige Timer kunde blive udfyldt med uskyldig Morskab, som ikke allene vilde hæmme Omløb af mangen en umoden og utidig Mening, men ogsaa formindske Brugen af stærke Drikke, der hos os har taget en saa skadelig Overhaand“. Det var ingen­ lunde Ansøgernes Mening at konkurrere med det kgl. Skuespil­ hus: Et folkeligt Teater skulde slet ikke ligne, men netop søge sin Berettigelse ved at være forskelligt fra Nationalscenen og gennem et jævnt Repertoire opdrage et nyt Publikum. Lav­ komiske Lystspil, Farcer, lokale Skuespil, smaa Syngestykker, Parodier, Pantomimer med smaa Danse, kort sagt saadanne Stykker, som Nationalscenen forsmaaede, skulde danne Folke­ teatrets Repertoire. Det agtede at søge sine 800 Tilskuere blandt Almuen, men Ansøgerne vilde glæde sig, hvis Teatret „ved et Besøg af den mere dannede Del af Publikum kunde aflokke en hjærtelig Latter, uden at gøre Fordring paa en højere Tendens“. I Modsætning til Statsscenens sindrige Prosceniumsindskrift: „Ei blot til Lyst“ vilde Folketeatret optage: „Castigat ridendo mores“. Erfaringer fra Udlandet viste, at Kjøbenhavn var stor nok til at huse to Teatre: Stockholm havde allerede i mange Aar haft to, Wien fem, hvoraf de tre var private; i Berlin var netop Opførelsen af et Folketeater besluttet, Hamborg havde nylig faaet sit, og München, som kun rummede 60,000 Indbyggere, ejede endda tre Skuespilhuse. Til Slut røbede Ansøgerne, at de vidste, at den kgl. Teaterdirektion agtede at stille sig en garde mod Planen, og derfor søgte de at lamme Modstanden ved nogle tidstypiske Betragtninger: „I en lille By, hvor kun en Mester i enhver borgerlig Haandtering findes, betragter han med skele Øjne den, der vælger sig samme Næringsvej, og sætter alle Kræfter i Bevægelse for at standse Konkurrentens Bestræbelse, mest af en feig Frygt og Overbevisning om sin egen Uduelighed, hvilket vel ogsaa lykkes ham, naar ikke en oplyst Øvrighed indser, at netop en saadan Tilladelse til Flere maa forvandle den Enestes ligegyldige Slendrian til en fordoblet Virksomhed . Ingen vil paastaa, at disse Ord just var egnet til at mildne den forventede Modstand. Snarere skulde man tro, at »Slaget paa Forhaand var tabt. Da Frederik den Sjette havde læst Andragendet, forlangte han, hvad Kruse og Schønberg havde formodet, en E r k læ r in g i i a Teaterdirektionen. Denne bestod for 100 Aar siden af en Hof­ marskal, Kammerherre H o lstein , en Forfatter, Professor Ran-- bek, og en Jurist, Notarius publicus Olsen. Det er fristende in extenso at meddele Direktionens af Byen og Tiden prægede Betænkninger, der ligesom de øvrige her benyttede Aktstykker opbevares i Teaterarkivet i Rigsarkivet og ikke tidligere er trykt, men Hensyn til Pladsen nødvendiggør Uddrag. Man var uenig om Spørgsmaalet; medens Rahbek paa egne og Holsteins Vegne skrev en lang, pegativ Erklæring, affattet i hans uldne, torsig tige Tone, var Notarius Olsen Tilhænger af Ranen. Hverken Lyst til at glimre ved et Paradox eller ved Liberalitet hindrede

ham i at tiltræde sine Kollegers Afslag, men „inderlig og længe næret Overbevisning om Gavnligheåen af et folkeligt T eater“., Olsen var den første Autoritet,, som støttede åen Idé, der mere end en Menneskealder senere blev realiseret, og hans Grunde giver et pudsigt Indblik i Kjøbenhavn Anno 1817: „Næppe er det“, skrev han, „Teaterforlystels© i Almindelighed,, der for­ mindske Arbejdsomhed, Tarvelighed, Haslighed og alle de Dyder, der med Rette anses som Grundvolden for en Stats Velstand og F lo r; hos os vilde jeg snarere regne til H indringerne for disse Dyder vore mange Kælder-Værtshuse, vore schweizisk-Italiensk© Konditorier, vore talrige Klubber og maaske Levninger af gamle Fejl i Organisationen af KunstØidvæsenet i Almindelighed, ej at tale om den indbryående fre m m e d e Luksus, hvorom de daglig tiltagende Mode- og Galanteri-Butikker afgive det stæ rkeste Vidnesbyrd. Tværtimod tror jeg, at Sans for Teatergi æder for en stor Del vilde baade forædle og formindske åen Trang til Forlystelser, som er Mennesket saa naturlig og Borgerne, saa gavnlig,. Ha,andværksklassen i Særdeleshed forarmer sig ikke ved a t søge gavnlige Adspredelser om A fte n e n , men ved a t a r­ bejde slet og lidt om D a g e n , og naar Censur og Politi mødes for at gøre Af'tenglæderne Ikke blot uskyldige, arien I mange Henseender gavnlige, da tør jeg paastaa, a t Teaterglæderne blandt de offentlige Forlystelser have et stort og afgjort Fortrin for alle andre. Ogsaa tror Jeg, min allernaadigste Konge, at et nyt Teater vilde bidrage til at formindske' Lysten til personlig Deltagelse i de hyppige og tidsspildende private Teaterselskaber samt til de mange udenlandske Gøglerier, hvormed vi saa jævn­ ligen hjemsøges; og ligesom Kjøbenhavns tiltagende Folkemængde, den større Lyst til dette Slags Morskab, Vanskeligheden paa e t eneste T eater at tilfredsstille baade den Dannede og Uåannede, er almindelige Grunde, saa in d er jeg en særlig i den ved et nyt Teater vakte Kappelyst, der nødvendig maa gavne Kunsten og anspore Bestyrerne til a t opbyde alle deres K ræ fter for at over- gaa hinanden. Jeg anser det kgl. T eater ikke Mot, som en ædel og hæderlig Forlystelsesanstalt, men som et Akademi for den hele Klasse af skønne Kunster, der ikke alle drives ved det Akademi [Charlottenborg], som dog giver sig dette Navn, Dekla­ mation og Sang, Instrumentalmusik,. Dans og egentlig Skuespil­ kunst, skønt Sprog og lu tre t Smag bør fra e t kongeligt T eater udbrede sig over hele Riget. Ogsaa har den Del af Opdragelsen, der benævnes ved Talenter, vistnok i de senere Aar høstet umis­ kendelige Fordele af den Fremgang, de nævnte skønne Kunster har gjort ved vort Tteater.. Men om jeg ikke fejler i dette Syns­ punkt, bør vel Finansbetragtninger ikke lægge uoverstigelige Hindringer i Vejen for et Biteater, der nøjes med at opføre saa­ danne Stykker, som egentlig burde udelukkes fra e t kongeligt Teater, der arbejder til det angivne Maal«. Frederik åen Sjette tog im idlertid in te t Hensyn til denne en­ lige Røst, men stadfæstede d. 30. DeoÉr. 1817 Hølsteins og Rah- beks omfattende Afslag, der hovedsagelig hvilede paa Konkiar- rencefrygt og forudsagåe forøgede Krav til Statskassen. De min­ dede Monarken om, at saavel Instruktør, kgl. Skuespiller F r. S ehw arz" i E fteraaret 1802: som Baron Wedel Jarlsberg i Marts 1804 havde faaet Afslag paa lignende Ansøgninger, og nu var der kon yderligere Grund til a t nægte Oprettelsen af et folkeligt Teater, fordi — og disse O ri er næsten aktuelle — „Kapertiden og Spekulationen var forbi og dermed de Dage, hvori en talrig Klasse Mennesker ikke vidste, paa hvilken Maaåe de skulde bruge deres Penge eller den Tid, som de ved deres uvante Vel­ stand fik tilovers“. Reaktionen havde bl. at. vist sig derved, at Abonnementet var formindsket med 38,008 R’dlr. Professor Kruse' og Overkrigskommiissær Schønberg naaede n d ø d e s ikke deres Maal, men i den sidste Ansøgers Efterslægt lever endnu Lysten til at herske paa et T eater: Hans Oldebørn, A u g u s t L ie b m a n og A dam P o u ls e n afløste i 1911 hinanden som D irektører for Dagmarteatret. Andre Tider — andre Forhold,., Da Hovedstadens Tornerosesøvn under Lands-faderens lange Regimente omsider var forbi, og C h r is ti a n d e n O tte n d e havde besteget Tronen, blev folkelige Forlystelser anset for at være kloge, politiske Foranstaltninger, thi naar „Hr. Sørensen“ morede sig, tænkte han ikke paa den fri Forfatning. I Sommeren 184? aabneåes „Tivoli“, og åen 1. Novbr. 1845 fik dets Stifter, G e o rg C a rs te n s e n , Bevilling' til i Amaliegade a t’anlægge et vinterligt Pendant, og efter at „Aktie­ selskabet Kjøbenhavns Casino“ var dannet, aabnede han den 21. Pebr. 1847 Etablissementet med en stor Koncert, som H. C. L um b y e dirigerede. Forfatteren, liv . kgl, Skuespiller' T b. G v e rs k o o fiskede altsaa i rørt Vande, da han Aaret før inidgav Ansøgning om en Teaterbevilling.. Han var en Mand, der altid havde den t e o r e t i s k e Side af sine Ideer i Orden, og da han den 3. August 1846 havde opnaaet at faa å e n f ø r s te P r iv a t- t e a t e r b e v i l l i n g i K jø b e n h a v n , udgav han en agitatorisk Pjece, som indeholdt kyndige Biemærkninger om T eaterdrift, men p r a k t i s k Leder var Oversku® mindst af alt, og jus* som Aktie­ kapitalen skulde tegnes, opstod Vanskeligheder med Ejeren af Grunden paa Hjørnet af Bredgade og Set, Annæplaås, hvor T ea­ tret skulde ligge. Sagen strandede, og det var sikkert et h aard t Slag for Overskou at erfare, at Aktieselskabet Casino, der ikke havde haft Held med at dirive E tablissementet som „V intertivoli“, i Oktbr. 1848 fik Bevilling til fra Men Juledag at give T eater­ forestillinger i Bygningen. Den Aften begyndte Direktør H a n s W ilh e lm * L a n g e sin Virksomhed i Hovedstaden, hvis Teaterliv ban i de følgende 2:5 Aar I haj Grad prægede. Trods sine' kue 33 Somre var H. W. Lange en Mand, der alle­ rede havde en betydelig Virksomhed bag sig. Han kom til Ver­ den den 18. Januar 18|5 i en •fattig Skomagerfamili© og blev

-Tør og N u “. 4de A arg. Nr. 10.

221