S_FørOgNu_1918

1849 et personligt Privilegium, som atter og atter fornyedes, og da han var blevet uenig med Aktieselskabet om økonomiske Spørgsmaal, meddelte han Kongen, at han trods „Opoffrelser og Anstrengelser ikke havde kunnet erhverve mere end det nød­ tørftige Udkomme“, hvorfor han bad om Tilladelse til at op­ rette et F o lk e te a te r . Da Ansøgningen havde været til Er­ klæring hos Autoriteterne, underskrev F r e d e r ik den S yv end e den 2. April 1853 paa Christiansborg Slot et Dokument, som gav: 1) „Skuespildirektør Hans Wilhelm Lange, Ridder af Dannebrog, en for hans Person og paa Livstid gældende allerhøjeste Be­ villing til her i Staden eller i dens Forstæder at oprette et Folketeater med Tilladelse til derpaa at lade opføre Folke­ komedier, Vaudeviller, Lystspil, Operetter og Pantomimer paa den Betingelse: 2) at han ved Valget af Stykker til Folketeatret ikke gør noget Indgreb i det kgl. Teaters Repertoire, i hvilken Hen­ seende han skal være pligtig til at underkaste sig det kgl.

efter sin Konfirmation sat i Konditorlære, men Lyst til at spille Komedie drev ham til „at lobe af Læren“, og i sit 18. Aar debu­ terede han som Elsker ved et af Datidens primitive Provins­ teaterselskaber. I de følgende Vintre rejste han under Navnet „smukke Lange“ i Danmark, Norge og Sverig, indtil en af det kgl. Teaters Direktører, Professor C. Molbech, under et Besøg i Lund fandt saa stort Behag i hans Spil som Albert Ebbesen i „Elverhøj“, at han den 9. Januar 1839 skaffede ham en ret hel­ dig Debut paa det kgl. Teater, men da hine Dages jeune premier, W ilh elm H o lst, lagde Beslag paa alle Elskerrollerne, drog Lange kort efter igen ud til sine Sejre i Provinserne. Derude gjorde han Bekendtskab med Kronprins F rederik , som paa den Tid var Guvernør over Fyn, og hans Protektion blev af stor Betydning for Langes Fremtid. Kronprinsen anbefalede i 1844 hans Ansøgning om en Provinsteaterbevilling, og fra Sæsonen 1845—46 var Lange Direktør for et Selskab, som snart blev det mest ansete. Saavidt var han kommet, da hans Ærgerrighed og Talent som Leder førte ham til Direktørposten ved Kjøbenhavns

Teaters Direktions Af­ gørelse, dog med For­ behold af, at han, saa- fremt han maatte være utilfreds med samme, kan henskyde sig un­ der Kultusministeriet, ved hvis Resolution det da skal have sit For­ blivende, 3) at der reserveres det kgl. Teaters Direk­ tør fri Adgang til en passende Plads ved en­ hver Forestilliing i Fol­ keteatret, 4) at Lange udreder en nærmere bestemt Godtgørelse til en af Kongen udnævnt Cen­ sor, hvem Alt, hvad der agtes opført paa Folke­ teatret, iforvejen bli­ ver at forelægge, for at det kan paasés, at der Intet findes deri, som strider med Lan­ dets Love eller med gode Sæder, og hvis Kendelse han under Bevillingens Fortabelse har at holde sig efter­ rettelig, dog at det, naar han derved finder sig brøstholden, skal staa ham frit for at andrage Sagen for Ju­ stitsministeriet, hvis Resolution han saavel i denne Henseende, som hvor der ellers maatte blive Spørgsmaal om Forstaaelsen af den ham meddelte aller­ højeste Bevilling, ube­ tinget har at under­ kaste sig, 5) at han af Indtæg­ ten erlægger den be­ falede Afgift til Sta­ dens Fattigkasse.“ Efter Junigrundlovens Paragraf 88 skulde al­ le indskrænkninger i den frie og lige Ad- gang til Erhverv op­ hæves, men Skuespil­

første Privatteater, Ca- sino.Foretagendet mød­ te Modstand fra mange Sider, men Lange, hvis store Energi undertiden grænsede til Stædighed, satte al Kraft ind paa at realisere sin Plan. Hans Personale var ud­ søgt blandt Eliten af Provinsskuespillerne, og C h ristian Schm id t, som spil­ lede Hovedrollen i „Talismanen“ ved Aab- ningsforestlllingen den 26. December 1848, blev snart Alles Yndling. Starten forløb ingen­ lunde i Ko. Nogle ond­ skabsfulde Personer havde kastet Knald­ hætter paa Gulvet, og ved et forud aftalt Punkt af Forestillin­ gen traadte de paa disse, saa at der frem­ kom Gnister og Knald; derpaa gav man sig til at raabe: „Brand! Brand! Teatret bræn­ der !“, hvorved en vold­ som Panik greb det tætfyldte Hus, og en grænseløs Forvirring opstod, saa at Forestil­ lingens Fortsættelse blev umuliggjort. Di­ rektør Langes Datter, den senere kgl. Skue­ spillerinde Fru Agnes Nyrop, har fortalt, at han sent paa Natten kom hjem, bleg, rasen­ de, men energisk som altid, og sagde: „Om jeg skal gaa fra Casino i min bare Skjorte, saa sk a l Fo­ restillingerne fortsæt­ tes“. Og det lykkedes ham at gennemføre sin Vilje. Han opførte i de føl­ gende Sæsoner H. C. AndersensstoreEven-

F olketeatrets Facade,

N ørregade Nr. 39 (1918).

tyrkomedier til almin­ delig Tilfredshed og flere af de af den Heibergske Teater­ styrelse ringeagtede Studenterkomedier, bl. a. Hostrups „Mester og Lærling“. Samme Aar som Lange aabnede Casino, var hans Protektor blevet Konge, og i August 1850 lod han sig vie til den tidligere Balletdanserinde Lou ise Rasm ussen, der ophøjedes til Lens­ grevinde af Danner. Som den snilde Mand Lange var, forsømte han ingen Lejlighed til at gøre „det høje Pars“ hyppige Besøg i Casino saa behagelige som muligt. I det folkelige Skuespilhus opnaaede Grevinden, hvad hun ikke havde kunnet sætte igennem i Nationalteatret, at blive hilst af Publikum som Kongens Ge­ malinde. Medens hendes Nærværelse i det kgl. Teater var og blev et Slags Incognito, lod Lange Orkestret spille National­ sangen, naar hun ved Kong Frederiks Side traadte ind i Casinos Tilskuersal, medens Teatrets jævne Publikum rejste sig. Lønnen udeblev ikke. Allerede paa Kongens Fødselsdag i 1852 fik Lange, 37 Aar gi., Ridderkorset, en Udmærkelse, som kun var blevet fire af det kgl. Teaters ypperste Kunstnere til Del, og i de føl­ gende Aar blev han, som Heiberg har udtrykt det, „noget nær den mest priviligerede Mand i Landet“. Skønt han var Bestyrer af Aktieselskabet Casinos Bevilling, opnaaede han i September

kunstens Udøvere blev ikke delagtige i denne Bestemmelse, hvil­ ket bl. a. viste sig i ovennævnte præventive Forholdsregler, der — trods Løftet i den ny Forfatning — var egnet til at fæstne det kgl. Teaters priviligerede Stilling. Betingelserne var da og- saa formede af dets absolutistiske Direktør, J. L. Heiberg. Der­ imod kunde han ikke bevæge Myndighederne til at kassere Langes tidligere, personlige Bevilling, som — skønt den aldrig var benyttet — stadig stod ved Magt. Lange var ved Kongens Bevaagenhed paa én Gang: 1) Bestyrer af Casinos Privilegium, 2) Indehaver af et personligt Privilegium og 3) havde Tilladelse til at oprette et Folketeater. Først var det Langes Hensigt at indbyde til Aktietegning for at faa en Bygning rejst, men han kunde ikke uden at være il­ loyal skride til offentlig Subscription, saalænge han var Direktør for Casino, hvortil en Kontrakt bandt ham. Imidlertid, inden hans Lejemaal indtil Udgangen af Sæsonen 1854—55 var forbi, havde Oppositionen indenfor det kgl. Teater mod Heibergs Sty­ relse givet Lange en ny og ikke nær saa vanskelig Opgave at løse. To af Tidens mest yndede Skuespillere, M ich a el W iehe og Høedt, agtede i Yrede at forlade Statsscenen og fandt i 222