S_FørOgNu_1918

Lange en Mand, for hvem det til de øvrige Begunstigelser var en let Sag — trods Heibergs Protest — at faa H o fte a tr e t ved Christiansborgs Ridebane overladt af Kongen. Sjældent har saa mange forskellige Interesser udfyldt hverandre til Parternes Til­ fredshed, som da „den berømmelige“ Hofteatersæson i 1855—56 blev realiseret: Frederik den Syvende tik uden Tilskud i Slottets Nærhed en folkelig Hofscene, hvis Forestillinger hans Gemalinde kunde overvære uden at vække Anstød, og man kan af Fru Hei­ bergs Had (i „Livserindringerne“ og i Brevene til F. A. Krieger) mod „Madammen“ lodde, hvor vigtig Grevindens Medvirkning ved Planens Realisation maa have været; Direktør Lange fik ar­ rangeret en nem og sikker Konkurrence til Casino, hvis Ledelse Forfatteren Erik Bøgh havde overtaget; Høedt og -Wiehe kunde samle Byens Teaterinteresse omkring deres Udførelse af et særdeles folkeligt Repertoire og derved paaføre den Heibergske Styrelse af Nationalscenen en fældende Konkurrence. Som bekendt lykkedes Planen fuldt ud. Men i kunstnerisk Henseende er Virksomheden paa Hofteatret

til Taals med en Ejendom paa Nørregade, gi. Nr. 45 A, som til­ hørte Aktieselskabet „Kjøbenhavns Hippodrom“. Bygningen stam­ mede fra det nittende Aarhundredes andet Tiaar, hvori en stor Del af Nørregade, der havde lidt meget under Bombardementet, blev genopbygget. Ejeren, Kancelliraad Gram, solgte i 1845 Huset med tilhørende Parceller til „Hippodromen“, som det føl­ gende Aar startede Byens første „Tattersall“, o: „en med Ride­ skole forenet offentlig Ridebane“. I nogle Maaneder fra Novbr. 1846 brugtes Bygningen til „Hippodrom-Concerter“, som H. C. Lumbye dirigerede, men Foretagendet fandt ikke tilstrækkelig Tilslutning, trods forskellige Lokkemidler, bl. a. Bortlodnning af en Hest. I 1848 blev Stedet kendt langt ud over Hippologernes snevre Kreds, idet Kjøbenhavns første Venstremænd inden for dets Mure holdt politiske Møder, der spillede en betydelig Rolle som fremadskridende Kraft under Yalgbevægeisen til den grundlov­ givende Rigsdag og førte „Hippodromen“s Navn over i Historien. Men Indtægten af Ridebanen svarede ikke til Forventningerne, og derfor forsøgtes Ejendommen i 1852 solgt ved et Lotteri,

blevet overvurderet — af Eftertiden. Samti­ den vidste, karakteri­ stisk nok, ikke, om Te­ atret skulde sammen­ lignes med National­ scenen eller med Casi­ no. Dog, Nysgerrighe­ den var stærk nok til at holde Interessen ved­ lige i den Vinter, De­ monstrationen varede, og da Heiberg havde forladt Chefsposten, vendte de Udvandrede i Forbindelse med Adolf R o sen k ild e magtfuldkomne tilbage til Kongens Nytorv, medens Hofteatrets mindre Stjerner spred­ tes for alle Vinde. Kun Lange blev tilbage med sin Kammerraadtitel og med sit Overskud, 11,000 Rdlr., for i den følgende Vinter (1856 —57) som en Art For­ pagter med sin konge­ lige Protektors Billi­ gelse at leje Teatret ud til — Maskerader. Sin væsentligste Be­ tydning i kunstnerisk Forstand har denne løsrevne Sæson derved, at den gav Høedt rig Anledning til at prøve sin moderne, franske Instruktion i Praksis. Og i ydre Forstand gav Hofteatersæsonen Stø­ det til Folketeatrets endelige Oprettelse. Hidtil havde Kammer- raad Lange været bedre forsynet med Privile­ gier end med Penge, men nu raadede han over begge Dele og traf derfor i Stilhed sine Forberedelser til Frem­ tiden. II. 1857— 1873.

hvilket dog ikke blev tilladt. Tre Aar senere ombyggedes „Hippo­ dromen“ til Cirkus, hvori Georg Car- s te n se n i Novbr. 1856 afholdt nogle „Wie- ner-Soiréer“ og som paa den Tid, Aktie­ selskabets Forhandlin­ ger med Kammerraad Lange begyndte, var lejet ud til Berider­ direktør Hinné. End­ nu i Aaret 1900, da Folketeatrets sidste Ho­ vedombygning fandt Sted, kaldtes Portner­ logen „Elefantburet“, fordi Cirkusdirektøren engang havde haft en Elefant staaende dér. Benævnelsen havde holdt sig gennem de mange Aar som en Reminiscens om den gamle „Hippodrom“, hvor Hinné gav sin sidste Forestilling d. 4. Maj 1857. I April underskrev Lange Kontrakten, der bestemte, at han med et „velorganiseret Tea­ terselskab“ skulde give 14 å 16 Forestillinger om Maaneden. Efter Fradrag af Fattigafgift og alle sædvanlige Fo­ restillingsudgifter samt 10 Rdlr. aftenlig, ind­ til Udgiften ved Om­ bygningen var dækket, skulde Bruttoindtægten deles i fem lige Dele, hvoraf den ene tilfaldt Aktieselskabet og de fire Direktøren. Til Gengæld skulde han for egen Regning, men som sin Ejendom, an­ skaffe alt vedrørende Repertoire, Garderobe, Dekoration, Møbler samt betale Censor­ gage, hvorimod Byg­ ningens og Tilskuer­

j ID en gam le Indgang fra Nørrevold 52 til Folketeatrets Scene. (Se Teksten den følgende Side.)

pladsens Vedligeholdelse og Monteringen af den for Publikum tilgængelige Del af Lokalet paahvilede Selskabet. Personalets Beneficeforestillinger, hvis Antal ikke maatte overstige 8, gav ikke Selskabet Del i Nettoindtægten; Lejen for Restaurationen 0cr Garderoberne deltes lige mellem Parterne. Kontrakten var uopsigelig fra Selskabets Side i 10 Aar, fra Langes i 3 Aar, dog havde Selskabet Ret til at hæve Forholdet, dersom dets Indtægt i to paa hinanden følgende Aar ikke i Gennem­ snit havde udgjort mindst 6000 Rdlr. aarlig. For eventuelle Er­ statningskrav betingede det sig 1. Prioritet i Dekorationer, Gar­ derobe og Teaterrekvisiter. Den mindste Indtægt, Aktieselskabet i Teatrets første Sæson vilde regne med, var altsaa i vore Dages Pengeværdi c. 25,000 Kr. 60 Aar senere maa Kammerraad Lan­ ges Efterfølgere betale 55,000 Kr. i aarlig Leje, og Summen vil for Sæsonerne 1918—28 yderligere stige til 60,000 Kr. ior der- efter, indtil 31. Maj 1928, at fastsættes til 62,000 Kr. om Aaret. Men'i Tidens Løb er Forestillingernes Antal ogsaa steget til mere end det dobbelte. Dengang spillede man for Eks. aldrig om Lørdagen og kendte ikke til Søndag-Eftermiddagsforestillinger. Ombygningen fra Cirkus til Teater gik rask fra Haanden. Staldbygningen med „Elefantburet“ mod Gaarden indrettedes i

1857 er et Mærkeaar, maaske det mest betydningsfulde af alle, i Kjøbenhavns Udviklingshistorie. Volden havde som Fæstning overlevet sig selv, og da man just det Aar rev Portene ned, for­ svandt Vagtposterne, og en hel ny By med 80,000 Indbyggere kom til Syne uden for Hovedstadens grønne Gærde. Vesterbro, der længe havde haft to Smaateatre, fik den Sommer sit eget „Tivoli“, som kaldtes „Alhambra“, Koncertsalen „Odéon“ (nu Betty Nansen- Teatret) blev aabnet, Tranlamperne i Gaderne maatte vige for Gasbelysningen, Øresundstolden blev nedlagt, hvorved Havnen fik et ukendt Liv, og Kommunalloven, som ganske for­ andrede Magistratens Ordning, blev vedtaget. Kjøbenhavn vilde ikke længere nøjes med at være Danmarks største Provinsby, men stræbte efter en Plads blandt Evropas Hovedstæder. Udvik­ lingen var en Følge af Indbyggertallets Stigning: Omkring Aar- hundredskiftet rummede Byen c. 100,000 Mennesker, som trods Bombardement, Pengekrise og Kolera var blevet til ca. 155,000 i 1860, og i de næste tyve Aar voksede Antallet med langt større Hastighed. Tiden var inde til et nyt Teater. Da Kammerraad Lange havde opgivet Tanken om en Aktietegning, der skulde indbringe de nødvendige Midler til Opførelse af en Nybygning, slog han sig

223