S_FørOgNu_1918

for Restaurationen og Garderoben samt ved hver Spilleaften fra 1. Oktbr. 1867 at faa 40 Rdlr. forud af Kassen. Dog, de Mennesker, der troede, at Kammerraad Lange var rig, blev skuf­ fede, da han døde. Ligesom langt senere Direktør Abrahams, hvem Rygtet ogsaa undertiden tillagde en Formue, levede Lange som den Mand, der véd, at han intet skal have med sig i Graven. Herman Bang sammenlignede engang Lange med den store tyske Dramaturg H e in r ic h L au b e, Burgteatrets Leder i 18Aar. Sammenligningen var meget smigrende for Lange, men det er næsten ogsaa det eneste Gode, der kan siges om den, thi Laubes Betydning som produktiv Forfatter og som Leder af Østrigs Na­ tionalteater gør en Sammenligning umulig. Men Bang mente vel, at ligesom Teatrene i Wien og Leipzig prægedes af Laubes stærke Personlighed, saaledes prægedes Teatrene i Odense og Kjøben­

tage Del i Iscenesættelsen ved Folketeatret. Men den egentlige Instruktør var selve Direktøren, der tilmed paa dette Omraade var en dygtig Mand, rap, præcis og med et praktisk Blik for Aarsag og Virkning. Han var ikke Instruktør i indadvendt, psy­ kologisk Forstand, men havde en egen Evne til at tegne Figuren, som skulde fremstilles, i faa, brutale Træk. I det Hele taget var Langes Omraade begrænset af faa, men faste Linjer. Han ejede ikke den senere Direktør R obert W a tts lyse Humør, ejheller S e v e r in Abraham s’ boglige Dannelse, men evnede bedre end disse sine Efterfølgere at skabe Disciplin og fordre kort Lydighed. Nyere Teaterledere som D o rp h -P e te r sen , V ilh elm P e te r ­ sen , M a rtin iu s N ie lse n og Ivar S chm id t havde og har alle nogle af de Egenskaber, der prægede Kammerraad Lange: Dorph- Petersen kendte nøje Smagen hos det Publikum, som Lange først

havn af Langes kraftige Vilje. Hans Selskab havde været et Mønster paa en Provinsteatertrup, dels fordi Forfatterne fik Honorar, hvad dengang var ualmin­ deligt, og Personalet gode Gager, dels paa Grund af korrekt, omhyggelig Iscene­ sættelse af Repertoiret og en gennemført Disciplin. Disse Traditioner fra sin ambulante Tilværelse be­ varede Lange i Hovedsta­ den. Han var Pionér paa sit Omraade og maatte styre i militær Tone, være kort i sin Ros og buldrende i sin Dadel, men en af Skue­ spillerne sagde engang om ham, at selv om han kom­ manderede som en Under­ officer, havde han Myndig­ hed som en General. Hans Gerning var af stor Betyd­ ning for Skuespillerstanden, ja, han er en af dens Fore­ gangsmænd: En hel Klasse Mennesker, der hidtil var henvist til at friste Livet som et Proletariat i Provin­ sen, hævedes socialt ved hans Virken. Dansk Teater­ liv var ikke alene foran­ dret, men forbedret, da hans Livsgerning sluttede. Han havde den Lykke at være moden Mand i en fol­ kelig Tid, da Grundloven nedbrød gamle Fordomme, og han bidrog paa sit Om­ raade til at opfylde dens Løfter til Folket. Han gen­ nemførte Kampen mod Klub- og Knejpelivet, som Kruse og Schønberg i 1817 havde planlagt, og hans Fortjene­ ste af Almuens Dannelse blev derved umiskendelig. Fagmæssig sét udfyldte han Svælget mellem det ltgl. Teater og Provinsens Fjæl- leboder, og de Institutioner, han skabte, tilførte i Aare­ nes Løb Nationalscenen friskt Blod. Indtil Enkelt­ heder mærkedes hans Ini­ tiativ: Folketeatret var saa­ ledes den første Scene, som paa sine Plakater afskaffede Betegnelsen „Jomfru“ og „Madam“, idet „Frøken“ og „Frue“indførtes fra5.Decbr. 1858. Eksemplet blev efter­ fulgt af Casino den 28. Septbr. 1862, medens For­ andringen først indførtes

af alle opdrog til at besøge Folketeatret, og han holdt sig ligesom sin tidlige For­ gænger helst indenfor den engang vedtagne Repertoire­ ramme og indlod sig nødig paa Eksperimenter. Der var dernæst over Dorph-Peter- sens daglige Optræden en vis faamælt, militær Myn­ dighed, som hos Kammer­ raad Lange kunde udarte til Brutalitet, hvilken han dog ved given Lejlighed und­ skyldte saaledes: „Naar man i 25 Aar har været Direktør for en Galeanstalt, saa en­ der man enten selv som gal eller som Tyran — jeg er nu bleven det sidste“. Hans Sans for scenisk Præcision og hans livfulde Arrange­ ment af Kor kan sammen­ lignes med Vilhelm Peter­ sens tilsvarende Virksomhed i vore Dage, og disse Lan­ ges Evner kom navnlig Fol­ keteatret til gode, da det dyrkede Pariserfarcerne og Offenbachs Operetter, hvis efter Datidens Forhold pragt­ fulde Udstyr leder Tanken hen paa Ivar Schmidts In­ teresse for den ydre Iscene­ sættelse. Lange var dertil — ligesom Abrahams og Dorph-Petersen — ingen­ lunde blottet for Forstaa- else af Værdien af den aandelige Fordybelse i et Skuespil og søgte gerne Raad og Hjælp hos sin Ven, Professor H ø e d t, og naar Fremstillingerne i hans Di­ rektørperiode nu og da hæ­ vede sig til Skuespilkunst (f. Eks. Fr. Madsens „Hans Styx“; H. Kolliegs „Oberst­ løjtnant Kraft“ og „Jappe“), havde Høedt Æren derfor. Men underligt nok var den overfor Kongens Hus snilde og loyale, overfor Publikum forstaaende og overfor sit Personale myndige Direktør ingen dygtig Økonom. I den Retning slægtede blandt hans senere Kolleger navn­ lig Martinius Nielsen ham paa. Lange var i økono­ misk Henseende ligesaa sorgløs, som han i admini­ strativ Henseende var præ­ cis og nøjagtig. Naar han ejede Penge, havde han dem kun for at give dem ud. Selv om han undertiden

Folketeatret. *1" goreftilling.

7 :

«ÿrefcag, Den 1 8 . September 1 8 5 Î , $(♦

P ro log , fremfiged af 3omfru Slgned Sange. @it lifte Spev,

golfecomcbie i 5 Slcter met) ©ange og Gfjor, efter ©eorge ©anbd fRoman „La pepite Fadetie“. SRuftfen arrangeret af Jpr. Goncertmefter Srebal. (gørfte @ang.) fPerfonerne:

pierre 33arbeau, en riig Sanbmanb............. £r. 3enfen. Golette, Îjanê Jîone.................................. Êîab. S3lod). Stajrø !Høillingbrøbre, bered ©onner.... J$ r- f^gaarb. ©ploam S i — 3bf>eGetn. Gatllaub, gorpagter ................ ................ — Jîoop. SRabeloit, fiané Srooerbatter..................... 3fr. Sarfen. 3)en gamle gabctte................................... —Sumbpe. 3fa,le£ i benbed 23ørn............................ | £ r* gandjon j (3fr. Slgned Sange. Gtiennej , T ^ boé 3arbeau.............. j£r. £augaarb. ©ujon J u (2Rab. £augaarb. Souifon i igfr. Garpentier. ? apotte > Sonberpigei......................... 1 — 9Rabfen. SDîarguertte) f — Souife Sange. sJîicotad ) t^r. Jîolltng. gean 3îaubin\ S3ønber .........................../ — Slagge. Slntoine | ( — fflaulfen. Gn ©ergeant oeb gouaoerne .................... — jbobelaud). Gn gouaoe............................................ — 3ol)anfen. 33ønber. ©ønberptger. ÏRuftfanter. 3°ua»er. røeflem 4be og 5te Slet er et Xioérum af 2 Siar.

Unber Slnførfel af >5r. SRiififbirectenr G. G. SDiøUer ubfører SJrcfyeftcret følgenbe5Rumere: goran prologen. 1. geftmarfd), af G. G. SftoUer (np). goran Gn lille $(x. 2. Owoerture til ©angfpillet „«fpetmfefir aud ber gTembc", af SRenbeldfobtt. goran 2ben Slet. 3. SUanca-SSalé, af Sumbpe. goran 3bie Slet. 4. „33lumen ber SufU, S3ald af 3of. (Sungl (np). goratt 4be Slet. 5. Saurenceiff3olfa, af SJioller. goran 5te Slet. 6. Sieb, af 9Renbeldfobu.

ürpft bod Tï. SB. fBolferfen, ©pringgabe 9îr. 13,

G engivelse af den origin ale Plakat fra

A abn in gsforestillin gen d. 18. Septbr. 1857.

var paaholdende i det Smaa, var han aldrig nøjeregnende i det Store. Modsætningerne mødes: Den haarde, tilknappede Mand, der gerne betalte sin Fremgang med anstrengende Slid, var en lidenska­ belig Spiller. Den økonomiske Status i hans Teaterdrift var som Følge deraf altid omskiftelig og derfor et debatteret Emne i Da­ tidens Kjøbenhavn. Efter at Sæsonen 1859—60 havde givet et Over­ skud paa c. 5000 Rdlr., sank Indtægten lidt efter lidt, indtil Regnska­ bet viste et ligesaa stort Underskud i Vinteren 1862—63. Omsider gik Lange den 3. Decbr. 1866 fallit; Publikums Ulyst til at be­ søge Teatret efter Krigen bidrog dertil. Men han havde velha­ vende Venner og beklædte en høj Rang i Frimurerlogen, og da Forholdet til Kreditorerne var ordnet, forhindrede den opsigts­ vækkende Konkurs ham ikke i at fortsætte Ledelsen af Folke­ teatret mod en aarlig Forpagtningsafgift af 7500 Rdlr., som Aktieselskabet betingede sig Sikkerhed for ved at hæve Lejen

paa det kgl. Teater fra den 1. Septbr. 1870. Agnes Lange havde saaledes i flere Aar paa sin Faders Teater været „Frøken“, da hun som kongelig Skuespillerinde blev degraderet til „Jomfru“. I vore Dage er Kontraktforholdet mellem Direktør og Skue­ spiller lovfæstet gennem trykte, stemplede Normalkontrakter og Regulativer, som er vedtagne af begge Parters Forbund, men i hine Dage var en Kontrakt et Stykke almindelig ustemplet Papir i Folio, og Paragrafferne blev alene skrevet af Direktøren. Her er et Eksemplar fra 1859: Engagements Kontrakt. 1) Skuespiller S tigaa rd engageres ved det under Kammerraad Langes Direktion staaende Folketeater i Kjøbenhavn i tre paa hinanden følgende Aar, nemlig fra 1. September 1860 til 1. September 1863.

228