S_FørOgNu_1918

2) i ovennævnte Tidsrum erholder Herr Stigaard en aarligGage af 1200 Rdlr., skriver Tolv Hundrede Rigsdaler Rigsmynt, der af Kammerraad Lange udbetales ham punktligt ved hver Maaneds Slutning med et Hundrede Rigsdaler maanedlig. Foruden denne Gage erholder Herr Stigaard hvert Aar i Sai- sonen en Beneficeforestilling o; Netto-Indtægten af en Fore­ stilling. 3) Herr Stigaard forpligter sig til efter bedste Evne at indstu­ dere og udføre de Roller, Kammerraad Lange tildeler ham, møde nøjagtigt til Prøver og Forestillinger, gøre Kortjeneste, naar dette forlanges, samt underkaste sig og adlyde Teater­ lovene. 4) Herr Stigaardholder sig selv med Garderobe i alle de Stykker, der udfordre Nutidens Civilkostume. 5) Herr Stigaard maa i den Tid, han er enga­

Logik lystrede den smukke Pige Direktørens Ordre og sang Ver­ set — hvorefter Publikum glemte Stykkets Siethed og klappede. Paa den Maade blev Aftenen reddet. Han var Leder i Ordets egentlige Betydning, ja, styrede endog selv Belysningsvæsenet, der kun var smaat og enkelt imod nu, og var i Reglen altid paa Teatret under Forestillingen. Opførtes et Stykke, som interesse­ rede ham, sad han i første Kulisse til venstre og animerede der­ fra Masserne i Offenbachiaderne og Folkekomedierne. Han var endvidere sin egen Bogholder og Kasserer og udbetalte selv Løn­ ninger og Gager. Men hans bedste og blandt Teaterledere sjældne Evne var paa rigtig Maade at udvikle og benytte Skuespillerne. „Stykkerne falder, men Rollerne reddes“, plejede han at sige. Han byggede hellere paa Personalets enkelte Medlemmer end paa selve Stykket. Denne Metode var sikkert Grunden til, at hans Skuespillere kun sjeldent følte Lyst til at gaa til andre Scener; var

geret af Kammerraad Lange, hverken selv give sceniske Forestillinger, Koncerter eller Aftenunderholdninger, ejheller maa han assistere andre Kunstnere ved saadanne Lejligheder uden der­ til at have erholdt Kammerraad Langes Samtykke. 6) Under særdeles indtrædende Om­

de først kommet indenfor Folketeatrets Mure, blev de dér i Aarevis, og denne Stabili­ tet, som endnu tildels er bevaret, bi­ drog til at gøre Teatret til en In­ stitu tio n . SelvOrkesterets Medlem­ mer blev i Menneskealdre ved deres Pulte: Paa 40 Aars Dagen var Vald- hornisten F. C. Møller en Levning fra Cirkusorkesteret i Berider Hin- nés Dage, og ti Aar senere fejrede Cellisten E. Hansen sit 50aarige Jubilæum med Teatret. Aarene medførte mellem Skuespiller og Publikum et gensidigt Tillidsfor­ hold, som blev af megen Værdi. Lange forstod ogsaa at knytte til Teatret en Række Forfattere, som gav Huset dets egen Tone. Derfor var Heibergs Dom forha­ stet og et Udslag af hans person­ lige Uvilje mod Hofteatrets tid­ ligere Direktør, da han i 1860 skrev, at Casino havde en egen dramatisk Lokalfarve i Modsæt­ ning til Folketeatret, „som aldrig har været knyttet til nogen litte­ rær Evne og derfor har savnet den første Betingelse for at individuali­ sere sig“. Det var netop Langes Styrke, at han bestræbte sig for at realisere det Begreb, som ligger i Folke­ teatrets Navn. Straks i sine første Sæ­ soner knyttede han Hostrup, R ecke, H. P. Holst, W engel, P. Faber, de Co- ninck, Jacob Davidsen, Th. Overskou og senere E. Bøgh, Carl M øller, Zinck, F rits Holst, N. Bøgh og W illiam B loch til sin Scene, enten disseSkribenter virkede som Oversættere, „indi­ vidualiserede“ de netop Husets Tone. De drama­

stændigheder, der gøre Skue­ spil paa Folketeatret umulige, saasom Krig, Epidemi, Lande­ sorg eller Ildebrand, kan denne Kontrakt af Kammer­ raad Lange hæves uden Var­ sel. 7) Opsigelse af denne Kontrakt skal fra begge Sider ske 3 Maaneder, inden den udlø­ ber; i modsat Fald betragtes Engagementet som fornyet paa ligesaa lang Tid og efter samme Bestemmelser, som i denne Kontrakt er anført. 8) I Tilfælde af Søgsmaal un­ derkastes begge Parter Rets­ forfølgning efter Forordningen af 25. Januar 1828 og ere plig­ tige til at give Møde for Kjø benhavns Jurisdiktion efter Dages Varsel.

Denne af begge Parter underskrevne Kontrakt forpligte vi os herved til gensidig at overholde i alle dens Ord og Punkter og bekræfte dette med vore Hæn­ ders Underskrift. Kjøbenhavn d. 11. Oktober 1859. H. W. Lange. L. Stigaard Erfaringen havde lært Lange at betragte det Kammerraad Hans mangehovede Uhyre, Publikum, med en vis haan- f 1815] ^ lig Bonhomie. Karakteristisk for den Side af hans Væsen er de Ord, han sagde til B e tty Guldbrandsen (Fru Borchsenius) den Aften, hun debuterede: „Hva, er De angst? Dem frelser s’gu alene Deres Fletninger . En anden Gang raabte han, da Tæppet var faldet for et hyssende Par" ket: „Hvis jeg ikke levede af Jer, slog jeg Jer ihjel . Han var ogsaa en snarraadig Mand og savnede aldrig Mod, „Naar man ikke kan „tage“ Publikum“, sagde han ofte, „maa man o v erra sk e det. Saa t ie r det i det mindste og sidder og maa- ber“. Udfra denne Erfaring handlede han. Engang da han paa en Generalprøve forudsaa, at et tarveligt Stykke maatte falde, bad han den purunge Betty Guldbrandsen, som kun havde et Par ligegyldige Replikker at sige, om at synge Slutningsverset. „Saa klapper Folk af hende“, sagde Lange. Ideen var ganske utor- enelig med Stykkets Opløsning, men paa trods af Mening og

W ilhelm Lange. °£ hvad

1873

’originaleForfattere eller som

tiske Konflikter, som løstes paa Folketeatret, savnede ofte Dybde, Poesi og psykologisk Finhed, men til Gengæld blev Scenen et Fo­ rum for almene Følelser og Begreber, for sund Fornuft, godt Humør og borgerlig Moral, som Menigmand kunde forstaa. Vovede Lange sig en enkelt Gang ud i den bloddryppende Folkekomedie, som for Eks. da han spillede Delavignes „Ludvig den XI“, gik det ham galt. Det jævne Publikum, der i ældre Tid samledes i National­ teatrets staaende Parterre eller i Vesterbros Fjælleboder, havde nu faaet sit eget folkelige Hus, hvor Kone, Børn og Aftensmad kunde medbringes, et Almuens og Middelstandens Teater, som paa engang udfyldte de nuværende Forstadssceners og Biografteatres Plads. Men medens disse næppe vil føre Værdier til Eftertiden, lever endnu Hostrups paa Nørregade opførte Komedier, enkelte Ar­ bejder af Bøgh, Carl Møller og Frits Holst, som i 1871 skrev

Agnes Lange (Fru Nyrop).

L ouise Lange (Fru Frederik M adsen).

K am m erraad Langes Hustru og Døttre.

229