S_FørOgNu_1918

„Hverdagsfolk“, det bedste, satiriske Lystspil efter kjøbenhavnske Modeller, der indtil da var fremkommet paa Privatscenen, Offen- bachs stadig populære Operetter samt nogle oversatte Folkekome­ dier af de omtrent 300 Stykker, Lange fremførte fra 1857 til sin Død i 1873. Personalet maatte arbejde strengt i de første Sæsoner, navnlig fordi det distingverede Publikums Interesse svigtede. Aristokra­ tiet besøgte i Begyndelsen kun „Sekondtteatret“, naar fremmede Kunstnere optraadte. Lange maatte hyppigt skifte Repertoire, og faldt et Stykke, maatte et nyt eller et delvis nyt være fær­ digt til at opføres næste Søndag. I den tredie Sæson spilledes ikke færre end 28 nye Stykker foruden 13 Repriser — en Re­ kord, som heldigvis for Skuespillerne ikke er slaaet af nogen senere Direktør. Da K r istia n M an tziu s i Vrede havde forladt det kgl. Teater og for 4000 Rdlr. om Aaret — en da ukendt Skuespillerindtægt — stillet sine store Evner til Disposition for Folketeatret, stræbte Lange at højne Repertoiret ved foruden Lystspil af Hostrup at opføre H o lb erg s Komedier, men For­ søget blev efter Indstilling af det kgl. Teaters Direktion standset af Kultusministeriet, fordi Langes Privilegium ikke tillod ham at gøre Indgreb i Nationalteatrets Repertoire. Det nyttede ikke,

Farcer, som efter Agnes Langes Ansættelse ved Nationalscenen (1864) traadte stærkt i Forgrunden („Grisen“ ; „Verdens Her­ kules“ ; „Rejsen til Kina“ m. fl.). I disse Aar dannede F. F. Knobelauchs tørre, komiske Alvor, H. Kollings sikre Komik paa et omfattende Omraade og Julie Lumbyes drastiske Lune Ram­ men omkring Frederik Madsen. Samtidig fremkom Jansens „Store Bededagsaften“ og E. Bøghs Vaudeviller („Redaktionssekretæren“, „Tre for En“ m. fl.), hvis Sange og Kupletter ofte udtrykte Ho­ vedstadens almindelige Syn paa Bondevenner og Landets Venstre. Da derimod Ministrene Krieger og Hall blev angrebet i to Vers af Frederik Madsens berømte Vise som Hans Styx i „Or- pheus“, udbrød en heftig Hyssen, og Fyraabene sluttede først, efter at Gongonen havde paabudt Stilhed. I vore Dage behand­ les Ministres Rygte mindre seriøst i Revyteatrene. Kam- merraad Langes tredie Frontforandring i Repertoiret indtraf i 1870, da Frederik Madsen forlod Folketeatret. Lystspillet („Ober­ stens Døtre“, „Revyen“, „Hverdagsfolk“ m. fl.), for hvilket Otto Zinck (fra 1868) blev en solid Støtte, dominerede nu i Forbin­ delse med den tidligere indførte franske Salonkomedie („Plet“, „Seraphine“ og senere „Gamle Ungkarle“ m. fl.), i hvis proble­ matiske Kvindeskikkelser Fru Holst arbejdede sig frem til en dygtig

Karakterskue­ spillerinde, me­ dens Betty Guldbrandsen efter lette Sej­ re ved Ungdom og Skønhed nu naaededen sce­ niske Lykke, der er erhver­ vet ved Arbej­ de og Talent. Det kan med fuld Sandhed si­ ges, at Lange i sin næsten 16- aarige Folke­ teaterperiode altid ydede det bedste,Øjeblik­ ket og hans indskrænkede Bevilling til­

at han paabe- raabte sig den nye Eftertryks­ lov af 1857, der tillod Privatte­ atre at opføre enhver drama­ tisk Forfatters Arbejder, naar der var gaaet et længere Aa- remaal efter hans Død, selv om Stykket hørte til det kgl. Teaters Spilleliste; Justitsminister Sim ony næg­ tede simpelt­ hen — rimelig­ vis i Følelsen af, at Sagen

lod ham at give. Perfektibel som han var, tilegnede han sig under Besøg i fremmede Teatre de Komedier, som han mente med Held lod sig omplante til Dansk. Dengang eksisterede ingen Bernerkonvention; man behøvede blot at købe Stykket for et Par Francs og lade det oversætte eller bearbejde efter de hjem­ lige Forhold. Men denne retsløse Tilstand affødte til Gengæld en pinlig Konkurrence mellem de to Privatteatre, naar de begge ønskede at opføre samme Stykke. Carl Bayer omtaler i sit Skrift „Kjøbenhavns Folketeater 1857—1882“ flere uhyggelige Eksempler. Det gjaldt om i al Hemmelighed at komme først: Casinos Annoncer laa parat paa Avertissementskontorerne til Indrykning i Bladene, saasnart de fik Besked om Folketeatrets Première. Engang meddelte Lange, at han agtede at aabne Sæ­ sonen den 1. September, hvorefter Casino valgte den samme Aften, men — i sidste Øjeblik kørte Folketeatrets Direktør per­ sonlig’ rundt til Bladkontorerne og forandrede Dagen til den 31. August, og — Casino kom et Døgn forsent. Til Publikums For­ virring udartede Konkurrencen efterhaanden til Væddekørsel. Den 28. August 1862 averteredes det samme Stykke; Casino: „Paa An­ fordring“ — Folketeatret: „Et Anfordringsbevis“ og „Komedianter“. Dagen efter spillede Casino: „De Skabagtige , hvilket Stykke vai „Komedianter“ i en anden Oversættelse. Resultatet af disse fælles Anstrengelser blev, at Aabningsforestillingen gav tyndt Hus, an­ den Forestilling tomt, og ved den tredie, som tilmed var en Søn­ dag maatte begge Teatre lukke. Men nu tog Pressen, og da navnlig Erik Bøgh i „Folkets Avis“, alvorlig fat for at modar-

vilde tabes — Kammerraad Lange at bringe Spørgsmaalet for Højesteret, og Forbudet mod at opføre Holberg paa Privattea­ trene var dermed indtil videre fastslaaet. De Forsøg, C. V. R im estad gjorde i Folketinget for at formaa Ministeren til at lade Domstolene afgøre Stridspunktet, var forgæves: Ministeren fastholdt, at Sagen var „grundet og berettiget“ afgjort. Først. 16 Aar efter Langes Tid, ved Teaterloven af 1889, afgik den væsentligste Del af det kgl. Teaters Privilegium fra 1750 ved en altfor sen Død — og dog blev det heller ikke ved denne Lejlig­ hed sat helt ud af Kraft, idet en Del indskrænkende Bestem­ melser overfor d e . konkurrerende Teatre alligevel bibeholdtes. Heller ikke ved denne Lejlighed fik Nationalscenen Lov til at vise, om den under lige Forhold kunstnerisk set var Landets første. Bevillingssystemet florerer som bekendt endnu, men i Rigs­ dagsforsamlingen 1918—19 er der Udsigt til, at Regeringens For­ slag om en endelig Ophævelse vil blive vedtaget. Hovedlinjerne i Langes Styrelse kan drages saaledes: Han lagde først Vægten paa effektrige Melodramer og Folkekomedier („En lille Hex“ ; „En fattig ung Mands Eventyr“ ; „Et \ ajsen- husbarn“), som navnlig bares frem af Agnes Lange og Laurids Stigaard, medens Engagementet af Kristian Mantzius forbedrede Repertoiret med nogle af Hostrups og Wengels Komedier („Mester og Lærling“, „Feriegæsterne“, „Familietvist“ m. fl.). Fra 1860, da det unge komiske Geni Frederik Madsen begyndte at udfolde sig, optoges paa Spillelisten Offenbachs Operetter („Orpheus i Under­ verdenen“, „Den skønne Helene“) og P a la is R oyals viltre

233