S_FørOgNu_1918

deren i „Dagbladet“, hvad der foranledigede Lange til offentligt at erklære, at „Fædrelandet“s kunstkritiske Mening var ham den ligegyldigste Sag af Verden, medens han derimod akkviescerede ved Publikums tilstrækkeligt ofte og tydeligt udtalte Dom. Efter denne dristige Udtalelse, hvori Lange ikke tog Hensyn til, at „Fædrelandet“ tidligere havde rost „Den skønne Helene“, mi­ stede han Byens mægtige Blads Bevaagenhed. Medens Sagsanlæget gik Rettens Gang, enedes Redaktørerne af samtlige Hovedblade (Erik Bøgh undtagen) under Forsæde af Ploug og Bille om, at Knobelauch skulde frafalde Søgsmaalet, og at Lange om fornødent skulde tvinge ham dertil, da man i modsat Fald ikke mere vilde an­ melde Folketeatrets Forestillinger eller optage dets Notitser om ny Stykkers Antagelse m. m. Lange gav „Dagstelegrafen“s Re­ daktør C; V. Ri m est ad, der personlig overbragte Fordringen, det eneste rigtige Svar, at Personalet udenfor dets Virksomhed paa T e a tr e t ikke var hans Myndighed underlagt, og følgelig havde han ingen Ret til at foreskrive Knobelauch, hvad han skulde gøre, men naturligvis saa han gerne, at Rimestad ved direkte Henvendelse til den krænkede Skuespiller fik Sagen ord­ net paa en for Pressen tilfredsstillende Maade. Imidlertid, da det var afgjort, at Knobelauch ikke vilde tage Sagsanlæget til­ bage, overværede Redaktør Ploug en Opførelse af „Den skønne Helene“, hvorpaa „Fædrelandet“ den 2. Januar 1866 — seks Uger efter Bladets" rosende Anmeldelse — karakteriserede Operetten som noget af det mest elendige •og fordømmelige Tøjeri, der kunde fremstilles paa en Scene, og Lange som „Pøbelens Skue­ spildirektør“. Efter at være gjort opmærksom paa Forskellen i Dommen om det samme Stykke svarede Ploug nogle Dage senere, at „den sidste Udtalelse ikke vilde være fremkommen, naar Knobelauch ved sit Søgsmaal ikke havde forsøgt at true Pressen til at tage endnu læmpeligere paa Secondtteatrene, end den hid­ til havde gjort, og naar ikke Lange selv havde gjort fælles Sag med Knobelauch“. Disse Ord fremkaldte yderligere Langes Vrede og fik ham til at inddrage „Fædrelandet“s Fribilletter, hvoraf

bejde dette Uvæsen, som hermed havde udspillet sin Rolle. Dog, pudsigt nok gentog Konkurrencen sig BO Aar senere: 1 1892 og 1894 opførtes baade „Mikadoen“ og „Charleys T an te“ sam tidig paa begge T eatre omend i forskellig Oversættelse, men Casino sejrede, og ikke alene fordi det kom først. I de første Sæsoner var det uden Tvivl navnlig for at. vinde Bourgeoisiets Interesse og derved vænne det til at besøge Folke­ tea tre t, a t Lange ofte saa1 fremmede Kunstnere paa sin Scene. Men n aar Kassen, trængte til Penge, kom han i de senere Aar undertiden for langt ned i Valget. E t Selskab franske Z o u av - s o ld a t er, som havde spillef Komedie for deres Kammerater un­ der Sevasiopols Belejring i 1855, skulde hele Kjøbenliavn se. Saa godt som alle Selskabets 21 Forestillinger (1.—24. Maj 1858) gaves for udsolgte Huse, og sam tlige Hofstater, de fremmede Lega­ tioner, Adelen, kort sagt A ristokratiet, mødtes for første Gang i F olketeatret med Middelstanden. Kvinderollerne i de Stykker, Zöuaverne opferte, spilledes af Mandfolk, og skønt „Fædrelandet“ klagede over, „dass sie sind künstlich fab riqu irt“ og mente, med Trop, „at et naturligt Dyr sku dog er bedre“, saa lod Publikum sig dog henrive af Zouavernes ejendommelige Livfuldhed og den N atur, hvormed disse, fra først af improviserede, Skuespillere ud­ førte deres Farcer, der senere i Oversættelse fik stor Betydning for Folketeatrets Kasse („Den svage Side“ ; „Et forskrækkeligt Pigebarn“).. Zouaverne sparede ikke paa Effekt. De viste under Spillet, hvordan de paa Sevasiopols T eater ved pludselige fjend t­ lige Angreb havde forladt Scenen og i deres Kostymer deltaget i Kampen. Selv Suffløren kravlede op og fyrede løs, og Kjøben- havmerne blev ellevilde, naar „Fjenden“ var slaaet, og Forestil­ lingen kande fortsæ ttes. Man levede dengang i Glæden over d et første slesvigske Felttog og var ikke vant til a t liere Krigslarm fra Scenen. Mange forskelligartede, men navnkundige Kunstnere var i Langes Tid Folketeatrets "Gæster. Ode B u il, K ell.e rm a n n de tre Søskende W il lie l m in e , M a r ia og F r a n z mestrede under megen Begej­ string deres In­ strumenter, n e s og stim e og det ne, anført a f L øjtnant F r i t s H o ls t, som bl. a. bearbejdede „Jens i P icard iet“ for hende, igen fik Magten og hyldede hendes Dejlighed. Men ogsaa. Hjælp a f ep lavere A rt m aatte T eatret i Nødstilfælde ty til. B er optraadte samledes under Krigen 1864 en Danser med .Navnet O o n a to , som havde m istet sit højre Ben ved Solferimo, og hans Præ stationer hørte i hvert Fald ikke hjemme paa æt Teater. Magnetiser .H a n sen s Opvisninger i „dyrisk Magnetisme“ fyldte ganske vist Huset, men vakte megen Uvilje, for hvilkenLægen, P ro fa n é r H o rn e m a n n var Talsmand i „Dagbladet“. Istærke Ord. bebrejdede hap Kammerraad Lange, a t Musers og G ratiers Hjeih Mev forvandlet til e t 'Teater for dresserede Abekatte. Bog, det var næppe med sin gode ¥fp©, a t Larige lod en énbenet Danser hoppe omkring, og en Magnetiser søge Medier blandt. Publikum , men til lians Undskyldning tjen te, a t d e t i Tiden omkring Frederik den Syvendes Død og den ulykkelige Krig med dens Landesorg v ar vanskeligt a t holde D riften gaaende. Han rorte naturligvis også* ved de patriotiske Følelser og opførte B rik Bøghs Tidsbillede „I Skansen eller Herhjemme og derovre“, hvor Agnes Lange i den lille Hornblæsers Skikkelse med et Uld- tor klæde om Halsen gik frysende i. den kolde Morgen paa' en Skanses Vold, medens C a r o lin e R e c k e , født Luinbye, sang Fædrelandssange mellem Akterne. Blandt mange andre Forhold beviste Langes Holdning overfor Pressen Band heden a f de Ord, H. P. H o ls t skrev ved hans Død: „Nidluer, fast og viljestæ rk Myndig gik han til sit. V æ rk : En. Mand i alle Maader.“ „Dagbladet“ havde bragt en. rosende Anmeldelse af „Ben skønne Helene“, men efter den, 17. Opførelse optog Bladet, en meget skarp, indsendt. Protest, mod Knobelauchs Spil som Ypper­ stepræsten Calciums; „vi have*' — hed d et — „aldrig a f nogen dansk Skuespiller paa. Scenen sét noget saa m a l som denne P ræ ­ station**. Knobel&nch besvarede straks Angrebet -— noget, rigori­ stisk synes det, sét med Nutidens Øjne — med. e t Sagsanlæg mod Bladets Redaktør, den senere Amtmand B ille . Flere Aviser Mandede sig i Affæren, og „Fædrelandet.“ tog P arti for Indsen- n e r s k e B a lle t- s e l s k a b danse­ de, og Sennora P e p i t a d e O li- va, den skønne Bpanierio.de, hvis Dans Bom m o n - v il le foragtede, blev i E ftem aret 1858 udpebet, fordi hum hen­ synsløst havde forladt sine kjø- benhavnske T ri­ umfers Hjem­ sted, Casimoi, Ind­ til .Bntliusiasti«r-

a

Følgen blev, at Bladet i længere Tid ikke med et Ord omtalte Folketeatrets Virksomhed .Paa et Møde vedNyt- aar 1867 blev Redaktørerne enige om, at „Berlingske Ti­ dende1^ Chef, EtatsraadKnud- se n, skulde over­ bringe Lange en Fordring omigen at tilstille „Fæ­ drelandet“ fri Adgang, ledsaget — i Vægringstil­ fælde — af den tidligere Trusel: at lade Forestil­ lingerne uomtal­

te. Men Lange lod sig ikke skræmme, og i Slutningen af Januar meddelte „Berlingske Tidende“,„Dagbladet“, „Dagstelegrafen“ og „Flyveposten”, at nu blevTruslen bragttil Udførelse. Samtidig faldt Dommen i Sagen mellem Knobelauch og „Dagbladet“ : Bille blev frikendt. Skønt den oprindelige Anledning til Striden hermed var ude af Verden, kunde Lange ikke glemme, at ..Fædrelandefs sidste Dom var uretfærdig, fornærmelig og skrevet udfra person­ lige Motiver. Som en Mand tog han Koneekveeserne af sin Mangel paa Smidighed og drev i de følgende Maaneder sit Teater uden anden Hjælp fra Pressen end den, Erik Bøgh ydede i „Fol­ kets Avis“. Alliancen blev dog ikke af lang Varighed. Da „Dagstelegrafen“ ved Tivolisæsonens Aabning blev forbigaaet med Fribilletter, uden at de andie Redaktører i dette Tilfælde vilde støtte deres Kollega, begyndte Bladet atter at anmelde Folketeatrets Forestillinger fra September 1867. To af Byens større Aviser havde altsaa nu et godt Læsestof, soei de øvrige savnede; udfra dette Synspunkt, fattes „Flyveposten“s snarlige •Indrømmelse af at have foegaaet „et Misgreb“, medens „Berling­ ske Tidende“ i Stilhed modtog de Redaktionen paany tilsendte Billetter. Af den oprindelige Koalition stod „Dagbladet.“ tilbage med sin Beklagelse af den danske Presses Mangel paa Korps- aand, og efter i nogen Tid at have overset Folketeatrets Virk­ somhed begyndte Bladet lidt efter lidt igen at opdage dets Eksi­ stens. Saaledes sejrede Lange ved sin Udholdenhed og skaffede sig Respekt, Det er Øere Steder skrevet, at han var e lsk e t, af sit. Perso­ nale, men dette Udtryk er misvisende. Den Mand, der i Myn­ dighed, Soliditet og virkelig Dygtighed er Modsætningen til en „Clmrmeur“ og som ikke ejer „Sinaamønt“ til Brug for daglig Tale.,, nrna nøjes med at være afholdt, agtet og — frygtet. Og det var Kammerraad Lange. Tidens bedste Privattenfcerskuespil- lere — undtagen E d v a rd H an sen og C h r is tia n S c hm id t — søgte i Aarenes Løb Folketeatret; foruden de allerede nævnte var ogsaa C arl H ag en , A. J, S in ith , A. F. H e lse n g r e e n og S o fu s N eum ann periodevis knyttet dertil, ja, det. hændte endog, at en af Tidens allerypperste Skuespillerinder, Pr« J u lie B ed rin g , nedtrykt over Forholdene ved Nationalscenen stillede sine rige Evner til Langes Disposition, og det er karakteristisk 234