Snedkerbogen_1

Hastighedsregulering ved separatdrift. I mange tilfælde er det ønskværdigt eller til og med nødvendigt at kunne ændre arbejdsspindelens hastig­ hed efter det arbejde, som skal udføres. For eksempel anvendes på fræsere forskellige diametre på kutterne, hvilket nødvendiggør en hastighedsregulering, da skæ­ rehastighederne i visse tilfælde ellers kunne blive unormale. Ved alm. rem eller kileremsoverføring mellem mo­ tor og arbejdsspindel kan denne sidstes omdrejnings­ tal ændres ved udskiftning eller omplacering af rem­ skiverne, eller ved anvendelse af trappeskiver. Kontinuerlig omdrejningstalsregulering er i visse tilfælde nødvendig. Sker driften med jævnstrøm, be­ høver man blot at forsyne jævnstrømsmotorerne med såkaldt shuntregulering, hvilket muliggør en hastig­ hedsregulering mellem 100-200 °/o af motorens nor­ male omdrejningstal. Dersom man ønsker trinløs regu­ lering, er man ved vekselstrøm nødt til at anvende de ret kostbare kommutatormotorer, hvor hastighedsregu­ leringen foregår ved børsteforskydning. Omdrejnings­ tallet kan herved ændres ± 50 % i forhold til moto­ rens synkrone omdrejningstal. Fuld effekt opnås kun ved højeste omdrejningstal, og effekten mindskes med omdrejningstallet, hvilket kan være til nogen ulempe, idet effektbehovet almindeligvis er stigende med fal­ dende omdrejningstal. Disse motorer kan dog ikke anbefales til træbearbejdningsmaskiner. Vekselstrømsmotorer med polomkobling for to hastigheder, i reglen 1400 og 2800 omdr./min., egner sig glimrende til fræsere o. 1. I forbindelse med trappe­ skiver eller ombytningsskiver på motoren kan der på denne måde opnås mange hastigheder. Disse motorer kan også fremstilles for 3 eller 4 hastigheder, men bliver almindeligvis meget store i omfang, og meget kostbare. På trædrejebænke sker hastighedsreguleringen oftest med trappeskiver, en på drejebænken og en på spind­ len. På moderne drejebænke er i reglen anbragt et trinløst gea r mellem motor og spindel, som muliggør en kontinuerlig hastighedsregulering inden for ret vide grænser. Ved det trinløse gear sker kraftoverføringen med kilerem, og hastighedsændringen sker ved at æn­ dre skivernes diametre på gearet ved en aksiel for­ skydning af skivehalvdelene, således at den ene skive­ halvdel øges og den anden mindskes (og omvendt). Denne ændring må kun foretages, når maskinen er i fart, i modsat fald kan kileremmen ødelægges. På steder med forholdsvis lavt omdrejningstal burde det trinløse gear anvendes i langt større udstrækning end tilfældet er. For eksempel ved fremtrækket på høvle- og kehlemaskiner og ved mindre pudsemaskiner, hvor det næsten er uundværligt. Ved træbearbejdningsmaskiner med høje omdrej­

ningstal, for eksempel overfræsere (ca. 18-20.000 omdr./min.) og ved maskiner med mange motorer og arbejdsspindler, kan det undertiden være lønnende at anvende en periodeomformer, som kan ændre strøm­ mens periodetal til et højere end normalt. Maksimal­ hastigheden for motorer vokser med strømmens pe­ riodetal, således at hastigheden for en motor, der ved 50 perioder er ca. 2800 omdr./min., bliver fordoblet til ca. 5600 omdr./min. ved 100 perioder o.s.v. Det for­ øgede periodetal medfører, at motorerne kan udføres i mindre dimensioner end ved normalt periodetal og det højere omdrejningstal muliggør direkte kobling af motoren til arbejdsspindelen. Motorernes udformning med henblik på brandfaren. I et træbearbejdningsværksted må der ikke anven­ des motortyper, som ved gnistudladninger kan an­ tænde henliggende materialer, eller som på grund af deres form samler støv og savsmuld på viklingerne og derved forhindrer motorens afkøling. Tidligere forlangtes der beskyttelseskasser over åbne motorer for at sikre mod brand, men de virkede ofte helt mod deres hensigt, idet de i reglen var fyldt med olie, støv og savsmuld, og således var rene brand­ maskiner. Det er i dag forbudt at anvende disse kasser. Den mest anvendelige type er helkapslede kappe­ kølede, hvis skjolde er hel tillukkede, således at dens indre fuldstændig er isoleret fra omverdenen. For afkølingens skyld kan stellet være forsynet med køle­ ribber, undertiden kan der yderlig være anbragt en udvendig ventilator, der blæser luft på langs af rib­ berne. En anden type er den ventilerede kappekølede. I sådanne motorer er der forneden anbragt 2 ventila­ tionsåbninger, gennem hvilke afkølingsluften ved an­ kerets rotation suges ind af den ene åbning og blæses ud af den anden. Den sidst nævnte type kan anvendes til træbearbejd­ ningsmaskiner, når den er hævet mindst 400 mm over gulvet, såfremt der ikke gør sig andre særlige forhold gældende. Den elektriske maskine skal altid opstilles på et tørt sted og overalt skærmes mod sprøjt af vand, olie eller andre væsker. Isoleringens værste fjende er fug­ tighed; i kroge og hulrum er isoleringen især stærkt udsat, idet fugtighed - der først er trængt ind her - vanskeligt bortledes. En skønne dag vil spændingen slå igennem enten til nabovinding eller til maskinens jerndele. En lignende ødelæggende virkning på isole­ ringen kan fremkaldes af oliestænk, som kan hidrøre fra maskinens egne lejer eller kan stamme fra maski­ ner, der findes i nærheden.

135