Snedkerbogen_1

skabe med mange rum fandt efterhånden også anven­ delse i hjemmene. Kister brugtes stadig, undertiden udført som kistebænke med ryglæn, og lænet kunne være til at vippe fra side til side - et møbel beregnet til opstilling foran kaminer. Også stolen kunne være for­ met som kassestol med låg (fig. 343). Magelig var hver­ ken den eller andre gotiske stole med deres lodret­ vandrette konstruktion. Renæssancen i Italien. Både som en almindelig åndelig cg en kunstnerisk »genfødelse«, en reaktion mod middelalderens kirke­ vælde og et forsøg på tilbagevenden til antikke idealer, kom renæssancen, på kunstens område begyndende i Florens i 1420erne. Her var det, man først brød med den nordiske stil gotikken og, naturligt for italienerne, søgte inspiration i ruinerne fra den store fortid, som aldrig var glemt. Dog, helt formåede man ikke straks at udrydde alle elementer af gotikken, og særlig vanskeligt var dette i møbelkunsten, hvor man endnu ingen klassiske for­ billeder havde. Middelalderligt var det således, at mange kister i ungrenæssancen stadig maledes med figurbilleder, byprospekter, våbenskjolde o. 1. Men nye veje slog man ind på, da man vendte sig til den nye renæssancearkitektur og den romerske dekora­ tionskunst - så godt, man nu kendte og forstod denne sidste. Det arkitektoniske, en opbygning, der gen­ spejler eller direkte benytter den klassiske opdeling i sokkel, midtdel og kronende overdel, bliver kende­ tegnende i modsætning til gotikkens nøgterne ramme­ fyldingsinddeling. Smukke eksempler på dette frem- byder de florentinske kister og den store kistebænk »cassapanca«en (fig. 344), en slags tronsæde for fyrster og stormænd. Efter evne udformedes lister og pro­ filer i lighed med klassiske forbilleder, og amoriner, masker o. 1. samt pilastre eller pilasterlignende felter

anbragtes med velberegnet virkning. I Florens anvend­ tes disse dekorationer gennem hele renæssancen med beherskelse; monumental enkelhed var idealet.

Fig. 345. Italiensk »sgabello«. 16. århundrede.

Anderledes i Norditalien og i Rom, der blev den førende by i højrenæssancen efter 1500. Stadig rigere blev nu de antikiserende dekorationer, og akanthus- ranker, guirlander, vrængemasker og klassiske figurer blev almindelige prydelser. Efter forbillede af romer­ ske marmors arkofager fik kisterne ofte nedadtil af­ rundet eller udbuget form. Indlægninger, allerede visende sig i ungrenæssancen, blev ret almindelige. Ved siden af mere enkle bordtyper lavedes nu også efterligninger af romerske gavlborde og trebenede borde med rigt forsirede løveben. Et nyt møbel var skænken, det lave anretterskab. Store skabe med flere eller færre rum, undertiden også med skriveklap, fore-

Fig. 344. Italiensk »cassapanca«. Florens. Første halvdel af 1500erne. Løvefødder­ ne er moderne erstatninger fo r den fo r­ svundne lave sokkel. (Kunstindustrimu­ seet i København).

224