Snedkerbogen_1

Frederiksborg og Rosenborg. Hertil kommer, formid­ let ved handelsforbindelser, også indflydelse fra Hol­ land. Alt tyder på en stærk opblomstring af møbel­ kunsten takket være dels gunstige økonomiske forhold, dels og måske navnlig de boligmæssige forbedringer, der skyldtes de stadig almindeligere ovne og vindues­ glasset. Skabe, finere eller tarveligere i udførelse, men altid rigt forsirede, brugtes i forskellige, delvis lokalt bestemte former, ofte med et åbent parti båret af søj­ ler eller figurer (fig. 349). En særlig dansk-norsk form, længe bevaret i bondehjem, er det smalle hjørneskab, opstillet i hjørnet, hvor de vægfaste bænke mødtes. Kisten var dog sikkert stadig det almindeligste gemme­ møbel og stod med hensyn til udskæringer ikke tilbage for skabene. Det samme gælder sengene, af hvilke der i borgerlige hjem kun var een, husherrens og hans kones. Foran bænkene havde bordet sin plads; dets ben kunne være balusterdrejede, firkantet udskårne eller, i herregårde og slotte, formet som søjler eller løver med våbenskjolde. I senrenæssancen bliver svære balusterdrejede, næsten kugledannede ben efter hol­ landsk forbillede almindelige. Der var altid på bor­ dene fodbrætter, som dog kunne omdannes til en hel kasse, vistnok brugt til gulvsand. Af hollandsk type var ligeledes de enkle, lette, retvinklet konstruerede og decideret umagelige stole, der sikkert fortrinsvis har været brugt ved måltider i fornemme hjem (fig. 350). Sprodserne mellem benene havde, som mange slidmærker efter fødder viser, ikke blot konstruktiv

Fig. 351. Italiensk kabinetsskab fra anden halvdel af 1600erne. Underdel af forgyldt træ, skufferne dekoreret med små kopier efter malerier af Rafael. (Rosenborg).

berettigelse - der var sikkert tit fodkoldt i de store, kun kaminfyrede herregårdssale. Ind i 1600erne, i senrenæssancen, bliver de ud­ skårne prydelser stadig rigere, konturerne udviskes, de forskellige led skilles ikke skarpt fra hinanden. Formerne bliver desuden voldsommere, figurerne får kuglemave, og svungne linier foretrækkes, hvor det lader sig gøre. Samtidig opstår det ejendommelige bruskværk, en nordeuropæisk forløber for barokken. Efter nutidige begreber må renæssancemøblerne med de mange udskæringer have været uforholdsmæs­ sigt kostbare. I nogen grad forklares dog denne luk­ sus sikkert derved, at de, som en beretning siger, »turde ej gøres af ny, men stod og faldt med selve huset«. Det var med andre ord ting af varig værdi. Barok. Ved en videreudvikling af renæssancestilen i Ita­ lien opstod o. 1600 barokken, rig og pragtglad, med sine kraftige enkeltheder altid tilstræbende det im­ ponerende helhedsindtryk. Beundringen for antikken var usvækket, kendskabet til den endog stigende, men

Fig. 350. Dansk renæssancestol af hollandsk type fra slut­ ningen af 1500erne. Sæde og ryg betrukket med læder, fast­ gjort med pyntesøm. Sprosserne er stærkt slidte. (Frederiks- borgmuseet).

227

15 *

Made with