Snedkerbogen_1

præget får den klassiske opdeling i postament (fod­ stykke), bærende del - eventuelt med søjler, pilastre eller bærende figurer - og en øverste gesims- eller arkitravformet del. Klassisk klarhed og mådehold er der imidlertid lidet eller intet af i den rigdom af ud­ skårne ornamenter og prydelser, der i de fleste lande og ganske særligt i Nordtyskland-Danmark breder sig på møblerne. Betegnende er valget af de her frem­ for alle andre foretrukne ornamenter: den fligede, som regel rammeformede kartouche, ganske u-klassisk og sjælden i Italien, men i sin urolige indviklethed appel­ lerende til nordisk smag (fig. 349), og kasetteornamen- tet, bestående af bånd ordnet omkring stadig varierede felter, lavt skåret og lettere at behandle, især anvendt af provinshåndværkere (fig. 349). Middelalderlig var også skikken at male møblerne med brogede farver. Ret uensartet udvikler renæssancestilen sig imidler­ tid i de forskellige lande. Der er betydelig forskel mel­ lem f. eks. den beherskede, elegante franske renæs­ sance, den robuste, lidt grove engelske og den mere borgerligt prægede, relativt enkle nederlandske, mel­ lem den sydtyske med sin forkærlighed for indlægnin­ ger og søjledekorationer og den nordtyske billed- og ornamentglade renæssancestil. Visse møbeltyper er også særligt nationale som f. eks. det spanske skrive­ kabinet med småskuffer og gemmer bag forsidens klap, de engelske buffetskabe og skænke med deres pokalformede støtter (fig. 347) eller de todelte franske skabe med bredere underdel og smal overdel, ofte de­ koreret med slanke, reliefskårne kvindefigurer i fyl­ dingerne (fig. 348). Hvad Danmark angår, påvirkes det på møblernes område mest af Nordtyskland, rimeligvis især gennem indkaldte håndværkere, der arbejdede ved indretnin­ gen af Frederik 2.s og Kristian 4.s slotte Kronborg,

Fig. 348. Fransk todelt skab af nøddetræ fra højrenæssance­ tid. Den brudte gavl var yndet på de franske skabe.

traver, spillede nu en stadig større rolle og gengaves efterhånden nogenlunde korrekt. Ofte erstattedes søjlerne af bærende figurer, som regel af klassisk til­ snit - karyatider og hermer, som de benævnes (fig. 349). Om både søjler og figurer gælder det, at de ud­ nyttes som en tilsløring af rammeværket. I samme ret­ ning virker det, at især skabene mer eller mindre ud­

Fig. 349. Dansk skab fra højrenæssancetid dekoreret med kasetteornamenter og, mellem hermerne (de i støtter endende figurer) fo r­ neden, kartoucher. Under gesimsen karya­ tider. (Nationalmuseet).

226