Snedkerbogen_1

Fig. 370. Fransk ligge- og siddemøbel, den såkaldte »duchesse«, der også kun­ ne bestå af to eller tre dele til at stille sammen. Ca. 1750. Det har rimeligvis været skik, at en herre under konversa­ tion med den halvt liggende dame tog plads i duchessens lave ende.

Blandt de mest betydende af rokokoens skabere var den italienskfødte billedhugger og ornamentist J. A. Meissonnier (ca. 1695-1750, udt. Messonié), der også gav tegninger til møbler, især siddemøbler og de yndede konsolborde. Disse møbler var som i hof­ barokkens tid rigt udskårne og forgyldte, og denne skik gik heller ikke senere helt af mode. Men ved si-

mindst den særlige rokoko-ornamentik - de uregel­ mæssigt svungne muslingeskalformer, rocailler (udt. rokajer) kaldet, fiskehalelignende former og det til

'Fig. 371. Fransk dameskrivebord fra rokokotiden med mar- ketteri i palisander. Bag klappen findes skuffer til skrivetøj og toiletsager. Ca. 1750. (Frederiksborgmuseet).

uigenkendelighed omdannede fligede planteværk ord­ net i c- og s-dannede kurver, hvorimellem små, deli­ kate naturalistiske blomster kan finde plads. Karakte­ ristiske er også de meget almindelige usymmetriske ar­ rangementer af ornamenterne, noget for rokokoen sær­ egent, påvirket af østasiatisk dekorationskunst, og gjort med det formål at understrege hele stilens graci­ øst legende præg. I denne leg med bevægede, svajede ornamenter glider også møblerne ind, antagende sam­ me linieføring, i stolene f. eks. uden een ret linie.

Fig. 372. Dansk skabschatol fra rokokotiden fineret med nøddetræ og med forgyldte beslag, udskæringer og profilerin­ ger. Ca. 1760. (Nationalmuseet).

235