Snedkerbogen_1

I høj grad lagdes der nu også vægt på møblernes anvendelighed og bekvemmelighed. Stolene med alle deres svungne linier er nu ikke blot elegante, men også både indbydende magelige og lette at flytte, som det krævedes i det fine selskabsliv, når man konverserede eller kurtiserede i intime grupper. Armlænene rykkes tilbage for at give plads til damernes vide fiskebens­ skørter (fig. 369). Med stor opfindsomhed varieres og kombineres sidde- og liggemøbler - en armstol for­ længes f. eks. til en chaiselongue, eller den udvides med en taburet og en mindre armstol, og disse vokser eventuelt sammen (fig. 370). Sofaen behandles på et utal af måder, hver med sin særlige benævnelse. Kun ganske små skabe, navnlig hjørneskabe, bruges; kom­ moder, oftest højbenede og lette, var fortsat de fore­ trukne gemmemøbler. Heller ikke store borde brød

Fig. 373. Dansk armstol fra rokokotiden, påvirket af engelske Queen-Anne-stole (saml. fig. 33). Bøgetræ med senere maling. (Nationalmuseet).

den af opstod der også en anden enklere, men absolut ikke mindre forfinet gruppe af møbler, især kommo­ der, borde af forskellig type o. 1., hvor behandlingen af hovedformerne og træet er hovedsagen. Rokoko­ ornamenterne er her henvist til de forgyldte beslag, der rigere eller sparsommere anvendt følger omrid­ sene og supplerer de fine marketterier eller lakmale­ rier. Særlig fremtrædende er i denne gruppe den for rokokomøblerne så karakteristiske dobbelte svejfning i modsætning til régencetidens svejfning kun i vand­ ret plan, givende ikke mindst kommoderne deres ud- bugede, »mavede« form (fig. 368).

Fig. 375. Engelsk Chippendalestol med rette ben. Mahogni. Ca. 1760.

man sig om; kun skriveborde, deriblandt også typer med cylinderformet klap eller jalousi, var en und­ tagelse. Småborde fandtes derimod i mængder af former (fig. 371). Hurtigt bredte rokokoen sig over hele fastlandet, overalt dog mer eller mindre tabende sin forfinede elegance. Smukkest udenfor Frankrig arter den sig vel nok i Sverige. I Italien og ved de tyske fyrstehoffer var det ikke mindst Meissonniers møbeltyper, der efterlignedes, ofte i voldsomt overdrevne former. Men rundt om i landene udvikledes der ved siden af pragt­ møblerne en borgerlig rokokomøbelkunst, ofte meget forenklet, grovere og med bevarelse af mange træk fra baroktiden. Den buede og knækkede behandling af fladen er således stadig almindelig i Nordeuropa, tit

Fig. 374. Engelsk skrivemøbel fra Chippendaletiden af mahogni og fyrretræ. Skriveklappen er på undersiden formet som to skuffeforsider. Ca. 17 5 0 -7 0 . (Kunstindustrimuseet).

236