Snedkerbogen_1

TEKNOLOGI I betragtning af sin relativt lave vægt har træ gode styrkeforhold, der varierer fra træsort til træsort, af­ hængigt af faktorer som tæthed, vandindhold, tempe­ ratur samt fiberretning og årringsbredde. Man kan udføre forsøg med træmaterialet for at finde frem til nogle styrkeværdier, og under behand­ lingen af træsorterne lidt senere i bogen meddeles nogle styrkeværdier i tal på skemaets venstre side, mens dets højre side fortæller om forholdet i ord. Styrkeværdieme hidrører fra: Tråhandboken 1955, Kollmann, Wappes, Institute National du Bois o. a. Hvor det ikke har været muligt at få nyere talværdier frem, er sådanne angivelser udeladt, og man henvises til forklaringerne i teksten på højre side. Følgende oplysninger gives i talværdier i skemaet over træsorternes egenskaber:

% svind i længden

% svind totalt 12,2 16,4

°/o svind radialt

°/o svind tangentialt

Egetræ ................ Azobé ................ Weymouthsfyr . .

0,4 0,3 0,2

4,0 7,4 2,3

7,8 8,7 6,0

8,5

Brudstyrken: De i skemaet anførte værdier angiver i kg/cm2: 1ste tal: Trykstyrken parallelt med fibrene = ^ 2det tal: Bøjning. 3die tal: Trækfastheden vinkelret på fibrene = -L Både prøvelegemets form og belastningsmåden har afgørende indflydelse på styrkeværdierne, hvorfor absolut ens format, dimension og metode må anven­ des. Trykstyrken er den spænding, man finder ved at dividere det trykpåvirkede legemes brudlast med dets oprindelige tværsnitsareal. Bøjningsstyrken er den krumning, prøvelegemet kan tåle uden at revne på den strakte side. Trækfastheden er den højeste trækkraft pr. oprin­ delig materialetværsnit, som prøvelegemet kan ud­ sættes for, lige før det brydes. Hårdhed: er den modstand, prøvelegemet udviser, når det underkastes en kraftpåvirkning af statisk eller dyna­ misk art (evnen til at tåle belastning eller chok). Ved forsøg anvender man kugleprøven, og de i skemaet angivne værdier gælder i almindelighed for kg/cm2 (Janka). Hvor hårdhedstallet står i parentes, gælder værdien kg/mm2 (Brinell). Denne kortfattede »lære om træ« har ifølge sagens natur kun det orienterendes karakter, og den, der søger dybere viden om emnet eller ét af emnerne, henvises til værkerne i litteraturfortegnelsen. Specielt hvad træets teknologi angår, kan vi anbefale: Franz Kollman, Technologie des Holzes, 2 udgave 1951, der på 1050 sider og med et nærmest fantastisk skemamateriale og med germansk grundighed gør sig selv til en bibel for træfolk. Træ i naturen og træ som materiale er levende og individuelt, og jeg vil gerne slutte dette afsnit med endnu engang at påpege, at både ord og tal er middel­ værdier af prøver og erfaring, og at man aldrig når til absolutte, faste værdier, undtagen for så vidt angår træet set fra den kemiske synsvinkel. Elasticitetsmodul: er forholdet mellem spænding i kg/cm2 og længde­ ændring pr. længdeenhed.

bogstav SV = svind i % fra grøn til tør tilstand « S = brudstyrke 1ste tal: tryk

2det tal: bøjning 3die tal: træk /

« « «

E

= elasticitetsmodul ved bøjning

H

= hårdhed

V

= middelvægt fo r anvendte træprøver.

Fig. 4. Svindet i de forskellige retninger.

Svindprocenten angiver rumfangssvindet og dækker svind i alle ret­ ninger. Svindet i længderetningen er så minimalt, at det er uden betydning. Svindet radialt (»på spejlet«) er som oftest ca. V 3 af totalsvindet, mens det tangen­ tiale svind (»planskåret«) er størst, oftest ca. 2/3 . Men at der også her er tale om grove generaliseringer, kan følgende eksempel vise:

22