Snedkerbogen_1

Ellers er det en hjælp, hvis man på værkstedet har et sæt tal- eller bogstavstempler, så man f. eks. kan mærke benene og sargen sammen på indersiden af sargen. Rammer og døre mærkes på retsiden. I tilfælde, hvor der er et meget stort antal ens rammer, mærkes stykkerne kun med en streg. Ved mærkning af skuffer tegnes spidsvinklen altid på den udvendige side af forstykket, på bagsiden af bagstykket og på underkanten af skuffesiderne. Nummerering. Een bestemt regel for nummereringen af et møbels mange bestanddele gives ikke, men den er påkrævet. På værkstederne kan man se flere uklare metoder. Det er bedst at begynde talbetegnelsen fra venstre. Hvis man f. eks. har et skuffemøbel med flere ræk­ ker skuffer, bør man begynde med nr. 1 skuffe for­ oven til venstre og fortsætte nummereringen nedefter, derefter gå op til den øverste skuffe i næste række og derfra igen nedefter. Denne metode dækker klart og enkelt døre, plader og skuffer. Det er tidligere nævnt, at mærkningen ikke må foretages med blækstift, og man må heller ikke bruge blåkridt. Begge dele er vanskelige at fjerne, og selv om man tilsyneladende har pudset mærkerne væk, kan efterbehandlingen trække farven frem igen, hvor­ ved man får unødigt ekstra arbejde. Det massive træ arbejder. Til kassemøbler anvendes i dag hovedsagelig møbel­ plader og krydsfinér, og ved disse materialer behøver snedkeren ikke regne med, at fladerne kan svinde. Men hvor der er tale om møbler, hvis sider, plade og bund er af massivt træ, må der tages hensyn til, at træet kan svinde. Konstruktionerne bør udføres så­ ledes, at træet kan svinde på bredden, uden at for­ siden med dens samlinger bliver ødelagt. Så længe der sinkes, er der ingen problemer, men så snart løbelisten, som med sin længderetning går på tværs af siden, anvendes, må man grate listen fast og kun lime den på de forreste 5-7 cm samt over endefladen, hvor den møder gratlisten (skurtens) bag­ kant. Hvis man ville lime den i fuld længde, svinder siden alligevel, og samlingerne på forkanten vil blive ødelagt. Hvis man vil skrue sine løbelister på, kan man nøjes med at lime dem på siden 5 cm samt over enden, hvor de møder gratlisten, og så skrue den bageste del af listen fast. Skruehullerne bør være aflange, så skruerne kan glide i begge retninger; sådanne huller kaldes svindhuller.

7

1

\ti .. '

:i

3 4

5

6

Fig. 414.

Når graten udføres, må man standse ca. 7-8 mm fra sidens forkant. Det gælder om ikke at gøre brystet for stort, men naturligvis må det heller ikke være alt for lille. Fastgørelse af en massiv plade på bordsarg er også en konstruktion, som kræver stor hensyntagen til svindretningen. Man kan som regel lime pladen ca. 8-10 cm ind på sargen, regnet fra midterfugen i pladen. Den øvrige del af pladen må skrues på, enten med svindjern eller fjederklodser, og for yderligere at styrke bordets stabilitet, kan man på det stykke, hvor plade og sarg er sammenlimet, pålime en vinkel­ klods. Rigleudtrækket fastskrues under bordpladen gen-

S/de

Lø beliste I G ra t/iste

Fig. 415.

255