Snedkerbogen_1

bagtil, er betingelserne for at føre arbejdet videre til stede. Derefter passes skuffeforstykket stramt både i længden og bredden, hvorpå skuffebagstykket spæn­ des sammen med forstykket. Bagstykket stødes af i længden, men således at det bliver V 2 mm længere end forstykket. Derved opnår man, at skuffen altid strammer bagtil, så man ikke kommer til at trække den helt ud. Siderne passes nu stramt i, og skuffe­ træet er klar til at sinkes. Hvis møblets front er skrå, eller hvis andre forhold gør sig gældende, kan man sætte skuffesiderne i og støde dem glatte med fronten. Man opnår derved, at skuffen, når den er samlet, følger fronten. Til skuffesider anvendes som oftest ahorn, eg og mahogni på grund af disse træsorters stabile og faste struktur og smukke farver, og de skal glide på blødt materiale, f. eks. fyrretræ. Det er en gammel regel, at når to stykker træ glider mod hinanden, skal det ene være hårdt og det andet blødt for at give en støt gang. Skuffetræ skal altid være udsøgt træ; det skal være tørt og roligt og samtidig helst smukt. Når sinkerne skæres, skal de være lige store i alle skuffer, også hvis skufferne er af forskellig bredde; man skal drage omsorg for, at tap og hulsinken bliver ens på alle skufferne. Mange regner den såkaldte engelske sinke for at være smukkest (se under sam­ linger). Sinken giver karakter i et godt forarbejdet møbel. Skuffesidens overkant kan også dyrkes, når det ønskes, at skuffesiden skal være tyndere, end den ser ud til. Det kan gøres ved på overkanten at fase eller kradse en staf, eller ved at false. Se fig. 417. Det er et virkemiddel, som ofte anvendes ved møb­ ler af god kvalitet, en detaille, som kun virker æstetisk forbedrende. Skuffetilpasning. Ved afhøvling af skuffesiden bruges en skarp ru­ bank. Under siden lægges et stykke tyk møbelplade, som nøjagtigt holder skuffens indvendige mål i dyb­ den. Derved opnår man, at siden forbliver plan ud­ vendig. Under skroget anbringes en sokkel og bagklædnin­ gen sættes i for at sikre, at skroget ikke slår sig. Det er bedst, hvis man kan stille møblet op på et underlag, som er lige og ligger vandret. Når disse ting er iagt­ taget, er man næsten sikker på, at tilpasningen af skufferne vil lykkes. Skuffens sider og kanter pudses med skarpt og ikke for groft sandpapir, til man har fået den til at glide let og ensartet.

nem de kraftige lister, som limes på siden af riglerne; skruehullerne er også her aflange. Ved mere specielle løsninger på udtræk kan man godt påskrue rigleudtrækket direkte gennem riglen, men det kræver naturligvis en tykkere riglestok. Hvis man ønsker profillister pålimet på tværs af træets længderetning, kan de notes ind i siden og limes på den forreste halvdel. Når listen strammer i noten, skulle der være skabt større sikkerhed for, at den bliver siddende, det kan kun anvendes med spinkle lister, med større listedimensioner må man grate. Kernens opbygning. Hvis der benyttes møbelplade til siderne, er pro­ blemerne ikke så store, som når disse er af massivt træ og skuffen skal glide direkte op ad indersiden på møblet. Det forudsættes, at siderne er blevet plejet på rette måde med tørring, afretning og meget fin tan- ding, og at de efter finéringen er blevet kontrolleret daglig, og at de ikke har slået sig, således at der fore­ findes glatte flader til opbygning af møblet. Man bør sørge for, at plade og bund og eventuelt sinklisten bliver en lille millimeter længere bagtil; derved opnås at skuffen altid kan gå fri. Skurter kan lige så godt bores som tappes ind i siden. Når kernen er samlet, skal skuffehullerne gås efter. Det er meget vigtigt, da hele skuffegangen og dermed en meget væsentlig del af møblets kvalitet bestemmes af dette arbejde. Løbelisterne påskrues og er samtidig forbundet med en ganske kort tap ind i skurtens bagkant. Ved at give løbelisten et let høvlstrøg bag­ til, opnår man at få skuffehullet en anelse højere, og da plade og bund er en lille millimeter længere

Fig. 417. Øverst: Eksempel på øget slidstyrke af skuffesidens underkant. Nederst: Eksempel på profilering a f skuffesidens øverste indvendige kant.

256