Snedkerbogen_1

Violbukkens (Callidium violaceum) gange.

Fig. 24.

Fig. 25. Bagsiden af dørindfatning med gange af barkbiller.

ud igen og herved danner cirkelrunde flyvehuller. Gnavgangene er hos træbukken svagt ovale og tomme, se fig. 22, medens de hos træhvepsen er cirkelrunde og fyldt med boremel og ekskrementer, se fig. 23. Da æglægningen ikke finder sted på opskårne eller afbarkede effekter, ophører ødelæggelserne i disse, når de fuldt udviklede insekter har forladt træet. Hos visse arter barkbiller gnaver de fuldt udviklede insekter gange i stående eller nyfældet træ og ind­ fører heri en svampeart (Ambrosia), der ernærer sig af vedcellerne omkring gnavgangene. Disse svampe udgør føden for larverne, der i disse tilfælde ikke er vedædende. Når træet efter opskæring udtørrer, standser angrebet, idet ernæringssvampene og derfor også larverne dør. Ødelæggelser af disse insektarter er især hyppigt forekommende hos forskellige tropiske træsorter, hvor antallet og størrelsen af gangene - under betegnelserne »pinholes« og »shotholes« - ofte er et af hovedkriterierne for de opskårne varers kva­ litetssortering. b. Hos violbukken (Callidium violaceum) gnaver larverne deres ernæringsgange i det inderste lag af barken og det yderste lag af splinten, se fig. 24, hvori der kan ses fine småstriber hidrørende fra lar­ vernes kindbakker. Inden forpupningen graver lar­ verne skråtliggende pupperør ind i veddet. Såvel disse som ernæringsgangene er fyldt med boremel. Viol­ bukkens udvikling tager normalt et par år, og den kan forplante sig i opskåret træ, hvis dette blot har tilstrækkelig barkkant, men angrebet ebber dog nor­

malt ud i løbet af nogle få år. Flyvehullerne er ovale med største diameter på ca. 4 mm. Hos et stort antal barkbillearter gnaver de udvik­ lede insekter korte, såkaldte modergange i de inderste barklag og yderste lag af splinten. I disse gange læg­ ges æggene, og de udklækkede larver gnaver ernæ­ ringsgange ud til siderne, hvorved der fremkommer mere eller mindre regelmæssigt formede gangsystemer, se fig. 25, varierende hos de enkelte arter. Ligesom hos violbukken gnaver larverne ofte dybereliggende pupperør, og det er især disse, der er til gene for træets senere anvendelse. De her nævnte barkbiller indfinder sig næsten altid på uafbarkede skoveffekter, hvorfor en hurtig afbarkning altid bør foretages, når det er muligt. c. Husbukken (Hylotrupes bajulus), se fig. 26, er for nåletræs vedkommende det farligste skadedyr for opskåret træ, hvilket dels skyldes, at den kan ernære sig af fuldkommen tørt og barkfrit træ, og dels at larverne omhyggeligt undgår at beskadige træets overflade, hvorved tilstedeværelsen af et angreb ikke vil være synligt i lang tid. Æglægningen foregår helst i revner, men findes sådanne ikke, kan larverne også gnave sig ind i veddet fra plane flader. Ernæ­ ringsgange følger i hovedsagen træets længderetning og er fyldt med tætpakket boremel og ekskrementer. Larverne foretrækker splintved for kerneved, og hur­ tigvokset træ for træ med smalle årringe, men øde­ læggelsen kan, når træet ikke er alt for tørt, fort­ sætte, indtil der så godt som intet andet er tilbage

37