Snedkerbogen_1

Fig. 30. »Skrælning« af kævle.

Fig. 29. Forskellige opsavningsmetoder, som i princippet også gælder for finérskæring. a: Planskåret, b: »Flalvt kvartskåret«, c: En metode til spejlskæring.

Fig. 31. Amerikansk finér-kniv.

og man får de ofte ødelæggende gennemskæringer. Flitchen skal fastgøres på ny, eller man må tage den til saven for at flække den og dermed tage spæn­ dingen af træet. Kommer der grater på tværs, er det kniven, der har fået et skår. Man må standse og undersøge, hvad der har forårsaget det. Måske et sandkorn, måske en hård knast eller værst af alt et overgroet søm eller projektil. Det kan oftest ordnes ved at hugge med et stemmejern og fjerne emnet, og kniven får en afpudsning, men det kan også ske, at kniven må af for at slibes. Det tager tid, men det er

bedste stykke træ. Finér kræver på hele sin vej fra kævle til færdig ting sin mand. Den, der ønsker at have med finér at gøre, må gøre sig til specialist. Fra »kassen« går flitchen til kniven og får en sidste afpudsning og en strygning med varmt vand, før skæringen begynder. Og under skæringen, hvor blad efter blad med en let syden løfter sig i en elegant kurve over knivbladet, følges knivens gang og flit- chens bevægelse opmærksomt. Hvis flitchen krum­ mer eller vrider sig og således løfter sig fra sin fast- gøring til underlaget, bliver bladene uensartet tykke,

6

81