HolgerBegtrupsLevned_II

138 snigende Lungesygdom, der svækkede ham meget i hans sidste Leveaar. Han krydsede dog endnu en Gang Vesterhavet i Sommeren 1913 for at holde en lille Ferie med sin Kone og Datter hos os og bagefter tage Del i et Møde her af de danske »Fircroftere«, som i de foregaaende tre Aar havde opholdt sig paa hans Skole. — Dette Møde blev hans Afsked med danske Venner. Da Verdenskrigen udbrød i 1914, kom Kvækerne som Fredsvenner i en meget vanskelig Stilling, og Fircroftskolen maatte standse, da næsten alle unge Mænd var i Felten, og Skolerne i Bournville blev omdannede til Hospitaler. — Da var Bryan blevet saa syg, a t han følte, hans Tid var omme. Men jeg fik dog Lejlighed til at se ham en Gang endnu, da jeg i 1915 sammen med min Datter Elisabeth gjorde en Englandstur i dette Øjemed. Denne Rejse blev den mest indholdsrige og spændende, jeg har gjort. Den gav mig et stærkt personligt Indtryk af Verdenskrigens Virkninger. — Allerede Sejladsen fra Køben­ havn til Huli var en gribende Begivenhed. Vi kom nemlig til at sejle med Damperen »Vidar«, som havde Ligene af 13 en­ gelske Sømænd ombord. Det var dem, som omkom ved Saltholm Flak, da Tyskerne angreb deres Undervandsbaad »Nr. 13« nær ved den danske Kyst. De stod i flagsmykkede Kister paa Mellemdækket, og Kommandør Hammer fulgte med for at bringe dem tilbage til deres Land. Derfor blev vi modtaget med Æresbevisninger af de britiske Orlogsmænd og blev eskorterede af to Krigsskibe ned langs Englands Kyst. Da Kisterne var bragt fra Borde, og de danske Passagerer skulde i Land, var det forbi med Æresbevisningerne. Vore Sager blev ransagede paa det nøjeste, skønt vi havde et vel­ motiveret Pas med fra den engelske Legation i København. Og da vi kom i Land, kunde vi næsten ikke kende de brave Englændere igen. — Det var, som hele Landet var trukket i