HolgerBegtrupsLevned_II

139 Uniform og havde indrettet sig paa Preussisk, mens vi før var rejst ud og ind uden at møde nogen Hue med Tridse om. Byerne laa bælgmørke om Natten. I Huli saae vi en Hus­ karré, der var skudt i Grus af en tysk Zeppeliner. Da jeg en Aften havde glemt at trække Rullegardinet ned, kom der straks Bud fra Politiet om at rette Forsømmelsen. I hver By, vi kom til, maatte vi melde os hos Øvrigheden for at faa vore Papirer eftersete. I London blev vi Vidner til den mægtige Hvervning, som Lord Kitchener ledede. Vi overværede bl. a. et stort Møde paa Trafalgar-Square, som gik ud paa at faa Frivillige til at melde sig. Taleren, som kom lige fra Løbegravene i Frankrig, stod paa Monumentets Fodstykke, og rundt om saas store Plakater med Nelsons O rd : »England venter, at hver Mand vil gøre sin P lig t!« — De, som fulgte Hververnes æggende Opfordring, blev halet op paa Fodstykket, hvor de kunde ses af alle, og blev modtaget med Bifaldsraab fra den for­ samlede Mængde. De saae ellers ud som temmelig havarerede Eksistenser. — I York kom vi til at bo i Pensionat sammen med unge Mænd, der uddannedes til Officerer, og med bel­ giske Familier, der var flygtet til England, hvor de blev gæstfrit modtagne. Under disse Forhold i Landet var det meget vemodigt at komme til vor syge Ven Tom Bryan. Han var tydelig mær­ ket af Døden, men talte dog med sit gamle Lune om sin Tilstand og tyktes vel beredt til at gaa herfra i de »altfor onde Dage«, der ogsaa udvortes havde standset hans Livs­ gerning. Da vi kom tilbage til Huli for at sejle hjem, fik vi den Besked, at det kun kunde ske ved Tilladelse fra London, og at det vilde vare mindst en Uge, inden vi fik den. — Vi tyede da til det skønne York, hvor vi blandt andet besøgte Arnold Rowntree, der var Medlem af Parlamentet. Han medgav mig en hædrende Skrivelse til Paskontoret, hvori han nævnte