HolgerBegtrupsLevned_II

140 mig som en tro Ven af England. — Rowntree fortalte mig om det Genopbygningsarbejde, som Kvækerne havde be­ gyndt i de hærgede Egne af Nordfrankrig. Da jeg kom hjem til Danmark, fortalte jeg videre derom, og da var der en kendt jydsk Frøavler, som gav mig 2000 Kr. a t sende til den engelske Komité for Arbejdet. For denne anselige Gave vandt jeg Æren blandt vore engelske Venner, da Giveren selv ikke ønskede at nævnes. Hjemturen bragte os et nyt spændende Indtryk af Krigens Virkninger. Først blev vi midt i Vesterhavet, der selv laa saa fredeligt og sollyst, som jeg aldrig ellers har set det, om­ kredset af engelske Krigsskibe og maatte ligge stille, mens de signaliserede til os. Men værre blev det, da vi kom ind i Kattegat og nærmede os Kulien. Pludselig hørte vi et for­ færdeligt Brøl, og med Skum som Vinger om Bougen kom en tysk Torpedojager hen imod os. Vi maatte stoppe, mens den sendte en Baad hen til os og satte en Officer ombord for at ransage vort fredelige Skib. Mens Baaden laa bi, snakkede vi med nogle tyske Marinesoldater, der var i den, og det gjorde et mærkeligt Indtryk paa mig, da jeg opdagede, at det var dansktalende Mænd fra Nordslesvig. Da den tyske Officer var ved at gaa ombord, skyndte vor Kaptejn sig med at jage to unge Englændere, vi havde med, ned i Lastrummet. Vi andre kunde vise Pas, og da Papirerne var undersøgte, gik Tyskeren fra Borde efter at have givet os Ordre til ikke at sejle videre før næste Formiddag. Men da den tyske Orlogsmand var kommet af Sigte, satte vor ge­ mytlige Kaptejn fuld Damp op og naaede snart ind til dansk Søterritorium, saa vi kom til København samme Aften. — Hele denne Rejse staar for mig som et mærkeligt Eventyr midt i Verdens alvorligste Virkelighed. Bryans Død og Verdenskrigen gjorde Ende paa den livlige Forbindelse, hvori jeg var kommet med engelske Skolefolk. Men ved tyndere Traade har vi dog stadig staaet i Føling