FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

matematikerne. 15) Gaspar Thomesen Bartholin, som blev profes­ sor i philosofi som 19-årig, i fysik 1677, i medicin 1680, højeste­ retsassessor 1691, deputeret for finanserne m. m. opdagede spyt­ kirtelgangen. 16) var betydelig og rektor ved universitetet. Fra 2) til 15) var faget fysik lidt mere selvstændigt end fra 15 til 18), da det hidtidige fysikprofessorat blev inddraget til fordel for endnu et teologiprofessorat, medens fysikken så skulle doceres som et bifag af en professor i medicin. Professorerne i fysik var ringere som fysikere end deres matematiske kolleger var det som matematikere. 17) Kratzenstein, som foruden eksperimentalfysik, docerede fire andre discipliner, foreviste statisk elektricitet ved hoffet og påviste »Elektrifikationens Anvendelse i Therapien«. Rømer omtales under matematikerne. Professorer i k e m i ved Københavns Universitet fra 1659 til 1800. Da kemi ikke kendtes som eksamensfag var der ikke heller no­ gen faglærere. Emner fra, hvad vi nu om dage kalder kemi, hør­ te i 17-hundredtallet under professor naturalis et oeconomiæ som et hjælpeområde. Op mod forrige århundredskifte blev der ud­ nævnt en slags titulære professorer i kemi uden gage, rang eller forelæsningspligt. Oluf Borch blev i 1659 professor ved universitetet i filologi, og desuden læste han en ugentlig time om sommeren over botanik og om vinteren over medicinsk-farmaci-kemisk lægekunst i nøje fo i- bindelse - når han ikke var på rejse. Allerede året efter sin univer­ sitetsansættelse var Borch 7 år pa studierejser i udlandet. Efter sit besøg hos den berømte kemiker Robert Boyle i England skiev Boich en lærebog i »proberkunst«. Borch, som tjente en formue som piak- tiserende læge, beskrev i Acta medica et philosophia Hafniensia 1677-79 vol 5 om, at han havde observeret, at smeltet salpeter »pu­ ster og nærer forbrænding«. Der skulle dog gå over 100 ai føi man fik forudsætninger for, at det blev forstået kemisk set som en fi em­ stilling af oxygen. Borch bekostede selv en kemilaboratoriebygning til Borchs Kollegiums have i St. Kannikestræde, men universitetet havde ikke noget laboratorium. Beliggenheden ses i københavns­ kortet foran i 2. del. 13