HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Jens Vibæk

retsadvokat, borgerrepræsentant C.S. Henrichsen, overingeniør i DsJJ.V. Tegner og grosserer J.D.S. Adolph. Yderligere tiltrådtes kommissionen af en række mænd, som var udpeget af deres organisation. DsJ valgte bryg­ ger I.C.Jacobsen,C.St.A. Bille, kendt folketingspolitiker,borgerrepræsen­ tant og tidligere redaktør af »Dagbladet«, samt Viggo Rothe, førstedirek­ tør i DsJ. Kommunalbestyrelsen repræsenteredes af teknisk borgmester E.D. Ehlers for magistraten, mens borgerrepræsentationen valgte profes­ sor Jul. Thomsen. Det var en vægtig forsamling, men egentlig jernbane­ sagkyndige var kunWenck, Tegner og Rothe, og om de fleste af de øvrige gjaldt det, at jernbanen først sent var kommet ind i deres tilværelse. »Kan det antages«, hedder det som første punkt i kommissoriet, »at ba­ negården i løbet af 10-15 år ikke vil kunne afvikle trafikken, og at man derfor bør træffe foranstaltninger«. »Er svaret nej, bør man overveje, om det kan ordnes således, at man kan nøjes med én banegård, eller der bør anlægges flere, i det væsentlige selvstændige banegårde. Kan man nøjes med én, bør det overvejes, om og hvor en eventuelt ny banegård kan bygges. Endelig ønskes afgjort, om man bør stræbe mod en adskillelse af person- og godstrafik«. Til kommissionens foreslåede planer må natur­ ligvis føjes budgetter og en prioritering af anlægsarbejderne. Endelig øn­ sker man at høre kommissionens mening om, i hvilket omfang det of­ fentlige bør involveres økonomisk, og betænkningen bør slutte med et lovforslag. Som man vil se, gav ministeren kommissionen vide rammer. Som den rutinerede parlamentariker Krieger var, tog han fat med fast hånd, og han drejede kommissoriets indhold derhen, hvor han ville. For at opnå dette, etablerede han med sig selv som midtpunkt en lille kerne af medlemmer, der mødtes i hans hjem, og som uden tvivl blev afgøren­ de for indstillingen til ministeriet.7 Kredsen omfattede kun jernbanedi­ rektør Rothe og arkitekt Meldahl, en personlig ven og en mand, der i denne periode var med overalt. Desuden var der oberst Hedemann, en erfaren jernbanebygger og teknisk konsulent for DsJ. Krieger havde i forvejen betinget sig at kunne benytte sig af hans bistand, skønt han ikke var medlem af kommissionen.8Der tales i betænkningen om et ud­ valg, der fremlagde forslagene for plenum, og det har formentlig alene været Kriegers kerne. Hvis et større udvalg har eksisteret, har Krieger i hvert fald bevaret medlemmernes anonymitet. Et meget stort statistisk materiale samledes, »for at selve rørelsen kun­ ne anskueliggøres«, som Krieger udtrykker sig.9 Kommissionen sad i 2 1/4 år. Utallige forslag fremkom, og der udarbejdedes ikke mindre end 72

140