HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Debatten om Københavns 3. hovedbanegård

Iløbet af halvfjerdserne voksede såvel person- som godstrafikken eks­ plosivt. Hertil bidrog først og fremmest åbningen af tre selskabet på­ tvungne baner. Den 4. oktober 1870 åbnedes Sydbanen fra Roskilde til Masnedsund. Nordvestbanen fra Roskilde til Kalundborg var klar 1875, og endelig indviedes banen fra Frederiksberg til Frederikssund 1879. Medens overdragelsen til staten fandt sted, færdiggjordes Københavns havnebane, der udgik fra godsbanegården, og hvis få tog fik lov at kryd­ se Vesterbrogade. En stærkt stigende trafik i 1874/75 fikDsJ's bestyrelse til at overveje en allerede hårdt tiltrængt udvidelse af banegården. Det var noget, man nø­ dig skred til, dels var det meget dyrt, dels ville det medføre besværlige forhandlinger med staten og kommunen om økonomisk bistand. Da derfor en tilsyneladende afmatning i trafikken syntes at indtræde i 1876, gned DsJ sig i hænderne og tænkte, at nu gik det nok. Fremsynede kan man ikke kalde selskabets ledere. Men dette enfoldige håb skuffe­ des meget hurtigt, da trafikken straks tog et nyt opsving. Det var navnlig de store ophobninger af godsvogne, der vanskeliggjorde trafikkens af­ vikling. De ankommende vogne kunne ikke umiddelbart anbringes ved læssesporene, men måtte afvente læsningen på rangersporene, så range­ ringen blokeredes. Derfor turde man ikke vente længere, og 1877 rette­ de DsJ en anmodning til indenrigsminister Skeel3om, at regeringen ville nedsætte en kommission til behandling af de københavnske jernbane­ forhold.4 Man henstillede, at foruden regeringsrepræsentanter også kommunen og DsJ samt eventuelt andre autoriteter fik sæde i kommis­ sionen. A.F. Krieger noterer kort efter i sin dagbog:5»Skeel pønser på en kom­ mission til undersøgelse af spørgsmålet Københavns jernbanegårds en­ delige ordning«. Så let gik det nu ikke med »det endelige«. Der skulle gå 40 år, inden en sådan ordning opnåedes. Kommissionen nedsattes 11. november 1878. Som formand udpege­ des A.F. Krieger,6 der i en menneskealder havde spillet en vigtig politisk rolle, først som Nationalliberal, nu i Højre, og flere gange havde været minister. De øvrige var hans politiske fælle, lægen C.E. Fenger, borgme­ ster i København, også tidligere minister, endvidere departementschef i finansministeriet C.A. Caroc (det kunne forventes, at der måtte penge på bordet), oberst H.T. Wenck, vejinspektør og indenrigsministeriets tekni­ ske konsulent i jernbanesager, arkitekten F. Meldahl, borgerrepræsen­ tant og direktør for Kunstakademiet, fabrikejer L.R Holmblad, højeste­

139