HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Jens Vibcek

Også i den københavnske jernbanesag holdt denne selvtægtspolitik sit indtog, omend i behersket form. Således bevilgede regeringen Nørrebro station og en udvidelse af værkstederne, hvor de lå. Den 1. juli 1887 to­ ges Nørrebro station i brug. Men finansministeren, der fra 1885 hed Ingerslev11,rustede sig til fortsat kamp. Han havde allerede i Folketinget ladet forstå, at man i Landstinget ønskede en ny kommission nedsat. Men inden vi går ombord i den ny kommission, vil vi besøge en mand, der er i færd med at få en åbenbaring. I en villa ude ved Strandpromena­ den (nu Strandboulevarden) boede en kendt og erfaren 40-årig ingeniør ved navn Holger Hammerich. Det er den 2. juli 1885.Hammerichholder fridag, hans kone er nemlig ved at barsle. Han går, må vi formode, hvile­ løs omkring, men hans altid arbejdende hjerne holder ikke fridag. Den beskæftiger sig ikke med den ventede verdensborger, men derimod med jernbaner. Han har rent privat syslet med de københavnske jernba­ neforhold og studeret kommissionsbetænkningen af 1881 og med god grund fundet den lidet tilfredsstillende. Men »den dag Magdalene kom til verden den 2. juli 85, sprang den løsning, jeg tænkte mig som den ret­ te, jeg kan godt sige, fuldmoden frem«.12 I den følgende tid arbejdede han videre med sin plan i alle detaljer, og den 15. oktober 1885 lagde han den frem for offentligheden i et foredrag i »Den tekniske Forening« og uddybede den senere i en pjece.13 Kort fortalt gik planen ud på, at man skulle droppe den eksisterende banegård og bygge en ny, hvor den nuværende ligger. Den skulle ikke som den daværende være en endestation, men derimod en gennemkør­ selsstation, der tillod langt hurtigere ekspedition af togene. Gennemkørselsmuligheden skulle etableres ved en åben, men for­ sænket banelinie med 2 dobbeltspor til den påtænkte østre station. Li­ nieføringen skulle ske gennem det nysanlagte boulevardsystem på de gamle voldes plads (Nørre- og Østervoldgade). Boulevardbanen er pro- jektets hovedfortjeneste, og selv om det varede længe, inden det realise­ redes (1917), vil det altid placere Hammerich blandt de mest fremragen­ de danske jernbaneplanlæggere. Det vil erindres, at Tegner havde anset en sådan forbindelse til den påtænkte østre station som en nødvendig­ hed, men hans udformning af planen havde været både dyr og uprak­ tisk. Hammerichs videre plan omfattede hele området fra Hellerup til Vi­ gerslev. Indføringen vestfra skulle ske ved retablering af den nedlagte

148