HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Debatten om Københavns 3. hovedbanegård

Kommissionens flertal enedes om følgende: Hovedbanegården ned­ lægges og erstattes af en ny syd forVesterbrogade, men så tæt op ad den­ ne som muligt. Den nye personbanegård bygges tværs over perronerne og indrettes til gennemkørsel. Syd for denne anlægges, delvis på opfyldt grund, en central godsbanegård, samt maskinværksteder, lokomotivre­ miser m.v. Tilkørslen til de to nye banegårde skal ske vestfra, fra Vigerslev, gen­ nem en retablering af den ældste jernbanestrækning fra 1847 gennem Valby bakke. Ved anlægget af den store godsbanegård ønsker man sim­ pelt hen Gasværkshavnen opfyldt. I stedet anlægges en ny længere ude, der ved en kulbro over det nye godsbaneterræn kan forsyne Vestre Gas­ værk, som lå, hvor Kødbyen nu ligger.18 Fra den nye hovedbanegård skulle der mod nord udgå 5 tunneler un­ der Vesterbrogade: et dobbeltspor til Boulevardbanen, et dobbeltspor til Nordbanen og et enkeltspor til Frederikssundbanen. Nordbanen skulle herefter følge sin gamle vej til Hellerup. Frederikssundbanen skulle føl­ ge den gamle vestbane til Frederiksberg station, der altså fremover skul­ le reduceres til kun at betjene Frederikssundbanen. Boulevardbanen skulle (altså med kun ét dobbeltspor) føres til Østbanegården, der også skulle være gennemkørselsstation, og derfra på en dæmning nordpå til Hellerup med afgrening over Vognmandsmarken, som tidligere fore­ slået bl.a. af Hammerich, og med mulighed for færgeanlæg ved Øster­ bros godsbanegård. Således var i hovedtrækkene flertallets af Hammerich påvirkede plan. Den havde bag sig DSB's repræsentanter, havnen og kommunen, me­ dens de to oberster, Hedemann og Koefoed, afgav et mindretalsforslag. Planen er moderne i sine synspunkter og såre fremsynet. Den er grund­ laget for den fremtidige udvikling, selv om denne var længe undervejs. Hvad det økonomiske angår, anslår flertallet de samlede udgifter til 26 mill. kr., medens Rothes var anslået til 27, begge dele inklusive ekspro­ priationsudgifter. Hvad de to mindretalsoberster angår, da var de begge af Rothes obser­ vans. De ville for enhver pris bevare den eksisterende Hovedbanegård, og Hedemann ville end ikke gøre den østre station til personbanegård. Som det vil ses, lykkedes det endnu i en snes år at bevare den forældede Hovedbanegård. Betænkningen afgaves i juli 1888. Endelig havde indenrigsminister Ingerslev et forslag, han kunne gå ind for. Men hvad skulle han stille op med det? Det havde jo i firsernes

153