HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Jens Vibæk

løb vist sig, at Folketinget ikke var til at komme til rette med, så længe re­ geringen opretholdt de provisoriske love. Dertil kom yderligere, at man var ved at nå bunden af statskassen, og jernbanebygning ville blive en stor belastning. Det var Københavns be­ fæstning, som havde drænet statskassen, der havde været velforsynet, da Estrup overtog regeringen. Hvor skulle regeringen skaffe penge fra til jernbaneanlæg, der i virkeligheden ønskedes inderligt såvel af Højre som afVenstre? At udskrive nye skatter ved provisoriske love vovede re­ geringen alligevel ikke. Begge parter var i virkeligheden dybt bekymre­ de over, at man sakkede agterud med både sociallovgivning og jernba­ nebygning. Men netop i 1888, da Ingerslev modtog kommissionsbetænkningen, anedes en begyndende beskeden optøning i det politiske klima. Blandt moderate højremænd og moderate venstremænd begyndte man så småt at arbejde henimod et forlig. 1891 og 92 lykkedes det at komme overens om et par hårdt tiltrængte sociale love, og det lykkedes at klare det finansielle uden om det prekære spørgsmål om de provisoriske love ved at vedtage nogle afgifter, der skulle finansiere denne lovgivning. At prøve det samme med jernbanelovene var imidlertid ikke nogen farbar vej. 1 1891 fik man dog loven om Københavns frihavn19der ikke var uden perspektiver for jernbaneanlæggene i København. Frihavnens anlæg var presserende på grund af truslen fra Kielerkanalen. Dertil kom, at den kunne anlægges næsten uden udgift for staten. Man lod nemlig Køben­ havns havnevæsen finansiere bygningen, medens man lod et nystiftet koncessioneret aktieselskab overtage driften.Men helt gratis slap staten nu alligevel ikke, idet Frihavnen jo måtte sættes i forbindelse med det eksisterende jernbanenet. Derfor bemyndigedes finansministeren til at anlægge en rangerbanegård umiddelbart uden for Frihavnen (det nu­ værende godsterræn ved Østerport station) og ved anlæggelse af et godsspor over Svanemøllen og Vognmandsmarken forbinde det med Nordbanen ved Nørrebro station, således som flere gange før forgæves foreslået. Bemyndigelsen gjaldt også et spor gennem Kastellet til Told­ boden.20Det øvrige sporanlæg i Frihavnen måtte Frihavnsselskabet selv sørge for, idet DSB dog sikredes arealer til anlæggelse af en færgehavn på Frihavnens terræn. Omkostningerne til disse statsbaneanlæg androg ca. 900.000 kr. Anlæggene var færdige til den højtidelige indvielse af Frihavnen 9.no­

154