HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Debatten om Københavns 3. hovedbanegård

indtrængende mod en ny debat, hvilken henstilling tinget stort set fulg­ te .Som venteligt passerede loven også let gennem 2. og 3.behandling og vedtoges med stort flertal.24 Ved 1. behandling i Folketinget25 red Niels Andersen sin gamle kæp­ hest om bevarelse af den eksisterende banegård. Ommuligheden herfor på længere sigt, oplyste indenrigsministeren, at antallet af maksimalt ekspederede tog på en enkelt dag var steget fra 491 i 1879 til 1317 i 1892. Ved 2. behandling kunne Ingerslev bringe den glædelige oplys­ ning, at havnevæsenet havde påtaget sig bygningen af de nye færgelejer for Sverigesfærgerne mod, at staten senere indløste dem. Bojsen måtte for at dæmpe visse gemytter blandt bønderne atter understrege, at sa­ gen ikke drejede sig om et lokalt københavnsk forhold, men var af landsdækkende betydning for jernbanedriften som helhed. Grosserer-Societetet havde fremsat ønske om en forbindelse mellem Frihavnsbanens endepunkt ved St. Annæ Plads og Havnebanen, der endte ved Nyhavns Hoved. Men tinget ønskede ikke at rode sig ind i yderligere problemer og henstillede til regeringen at fremsætte et sær­ ligt lovforslag herom, vel vidende at en sådan plan ville blive urimelig dyr, og den er da heller aldrig blevet realiseret. Nu var imidlertid det storpolitiske forlig vedtaget, og en ordinær fi­ nanslov bragt i hus efter 9 års provisoriestyre.26 Bojsens moderate venstremænd, der havde gennemført forliget sam­ men med Højre, kunne derfor med god samvittighed stemme for loven med optagelse af statslånsparagraffen, der jo havde været det springen­ de punkt. Vedtagelsen skete i Folketinget med 61 stemmer mod 24. De to socialdemokrater stemte ikke; de var stadig mod statslånsparagraf­ fen, hvis indføjelse krævede en eneste behandling i Landstinget, som vedtog forslaget med 36 stemmer mod 7, og den 8. maj 1894 underskrev kongen loven. Hovedgevinsten var den nye godsbanegård ved Kalveboderne med dobbeltsporet bane til Vigerslev og videre over Frederiksberg til Nørre­ bro (den af Breinholdt opfundne strækning), hvor den mødte sporet over Vognmandsmarken til Østerbro (Frihavnen). Dermed var en gods­ forbindelse uden om byen etableret. Også Østbanegården var en stor ge­ vinst med dobbeltspor til Hellerup. Hermed var der skabt forbindelse til den nye kystbane,27 der vedtoges samtidig tillige med Slagelse-Værslev- banen og 29 privatbaner, i alt ca. 100 banemil, hvoraf man vil se, at bøn­ derne ingenlunde blev snydt ved denne lejlighed.

159