HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Jens Vibæk

Nederlaget for Ingerslev var udsættelsen af en ny hovedbanegård og boulevardbanen, hvis omkostninger havde virket afskrækkende. Man måtte leve med det fromme håb, at den gamle banegård kunne klare sig endnu et stykke tid, aflastet som den ville blive for godstrafik, og med Østbanegården til at tage sig af kystbanetrafikken. Østbanegården (og Kystbanen) indviedes 1897, Godsbanegården 1900, færgefarten til Mal­ mø åbnedes allerede 1895. Medens man arbejdede med 1894-lovens gevinster, stod det rege­ ringen klart, at en endelig helhedsløsning hastede. Formentlig hårdt presset af DSB's folk tager indenrigsministeren, nu Bardenfleth,28 et nyt initiativ, da han 1898 henvender sig til finansudvalget med begæring om et beløb på 50.000 kr. på tillægsbevillingsloven,29 idet han agter at nedsætte en ny kommission (nu nr. 3) om de københavnske jernbane­ forhold. Det har man som bekendt hørt før, men denne gang skal sagen gribes an på en ny og utraditionel måde. Der skal nemlig udskrives en in­ ternational konkurrence om problemet, som man nylig har gjort i Stock­ holm og Christiania. Halvdelen af pengene skal reserveres til præmier, medens resten skal anvendes til fremstilling af det store materiale, der skal stå til deltagernes disposition. Bardenfleth fik sine penge og tilskrev kommissionens designerede formand tidligere borgmester i København H.N. Hansen og udviklede kommissoriet samt meddelte ham, hvem de øvrige medlemmer skulle være.30 Kommissionen skulle have i alt 20 medlemmer repræsenteren­ de Rigsdagen, Københavns og Frederiksberg kommuner og statsbaner­ ne. Konkurrencen omfattede geografisk hele det københavnske ba­ neområde inden for Vigerslev i syd og Hellerup i nord. Allerede 31. de­ cember 1898 var statsbanematerialet klart, og den 1. maj udskrev kom­ missionen konkurrencen, hvilket skete i danske, norske, svenske, tyske og engelske aviser med 15.november 1899 som sidste indleveringsfrist. Der indkom 22 besvarelser + 1 uden for konkurrencen, nemlig fra DSB's egne folk. Hele materialet optryktes i kommissionens betænkning med tilhørende overslag og kort i farver. Til at gennemgå dette vældige materiale nedsatte man et teknisk underudvalg.31 Efter dettes indstil­ ling følte kommissionen sig mest tiltalt af 3 projekter, der alle havde det til fælles, at de ville sløjfe den eksisterende hovedbanegård totalt, bygge en ny syd for Vesterbrogade og gennemføre en firesporet boulevardba­ ne, nu som tunnelbane.

160

Made with