HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Jens Vibcek

mimen om arealspørgsmålet, der jo var principielt afgørende for lovfor­ slagets endelige skæbne. I borgerrepræsentationen havde overenskomsten været behandlet i et lukket møde og var derefter i et åbent møde vedtaget enstemmigt.37 Den vidtløftige aftale gik i hovedtrækkene ud på et almindeligt mage­ skifte mellem statens og kommunens grundarealer over hele staden. Herfra var dog undtaget den daværende banegårds område, det vi den dag i dag betegner »Det gamle banegårdsterræn«. Her skulle kommunen betale 15 mill. kr. for overdragelsen med 1 mill. årligt, men betalingen skulle først begynde, når området var ryddet af DSB. Planerne for udnyt­ telsen af dette areal har, som man vil vide, været mange, og bebyggelsen er først endeligt afsluttet 1976. Ved 3. behandling accepteredes udval­ gets betænkning enstemmigt, herunder mordet på Svanemøllestatio- nen. Ved Landstingets 1. behandling38 var den første taler oberstløjtnant i ingeniørregimentet Edvard Rambusch (H), der havde fået overdraget at give tinget en teknisk bedømmelse af planen. Det gjorde han, og den var overvejende velvillig, idet han dog beklagede nedlæggelsen af Nørrebro og Frederiksberg stationer, navnlig sidstnævnte. Har man andetsteds set, at en stor by berøves sin station? Det ville svare til, at man sagde til folk i Århus, at nu kunne de tage til Brabrand med sporvognen, hvis de ville med toget.Madsen-Mygdal (V) håbede, at man nu imange år kunne slippe for at beskæftige sig med københavnske jernbaneforhold, me­ dens Niels Rasmussen (V) mente, at man snarest måtte se at få ringbanen hævet, så den kunne anvendes til persontrafik. Den argeste modstander af planen, Villars Lunn (H), benyttede lejligheden til at hovere over sin arvefjende, Hammerich, ved at udtale sin glæde over opgivelsen af per­ sonringbanen. De to sidste behandlinger forløb ganske fredeligt, og forslaget vedto­ ges enstemmigt. Vi har nævnt et par kritiske indlæg, men det giver i vir­ keligheden et forkert indtryk af stemningen. Den var fuld af jubeltoner og lykønskninger til ministeren, og man fornemmer tydeligt lettelsen over at være denne utroligt langvarige og besværlige sag kvit. Den 29. marts 1904 stadfæstede kongen loven. Hovedpunkterne i loven var: 1. Centralbanegård syd for Vesterbrogade med 12 perronspor for gen­ nemkørsel. Den gamle banegård med Nordbane- og Klampenborgsta- tion nedlægges.

164