HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Jens Vibæk

Det første, DSB kunne melde færdigt af den store plan, angik godsba- neterrænet. Her fuldendtes 1909 de nye centralværksteder og remiser. Samme år fuldførtes den i loven forudsete dobbeltsporede godslinie syd om Vestre kirkegård til Vigerslev godsbanegård, hvorfra godstogene indførtes på Vestbanen. Her fra Vigerslev tilvejebragtes også en forbin­ delse til den gamle linie fra Frederiksberg til Roskildebanen, hvorved en ny godsbane var genetableret. Formålet med disse arbejder var at forbe­ holde sporene fra den nye banegård gennem Valby bakke for persontra­ fikken. Men den første hovedbegivenhed var naturligvis indvielsen af den nye Hovedbanegård, der foregik den 1. december 1911. Fra da af afgik al­ le vestgående tog herfra, inklusive Frederikssundtogene, hvis hævede li­ nie fra Valby til Vanløse nu var færdig. Københavnerne var lidt skuffet over deres nye Hovedbanegård, som de fandt noget lavstammet, hvilket vel nok skyldtes, at man oprindelig havde foregøglet dem et monumentalt byggeri i flere etager, der kunne paradere ud mod Vesterbrogade, og som skulle have rummet DSB's ad­ ministration; men her havde sparekniven været virksom. Derimod fandt de den store dobbelthal imponerende, men den lange vej til perro­ nerne og de mange trapper føltes belastende. Den gamle banegård hav­ de jo været fri for trappebesvær. Men i det lange løb kan man vistnok si­ ge, at københavnerne har taget overarkitekt Wencks nationalromanti­ ske bygningsværk til deres hjerter. Den gamle banegård blev straks nedlagt, og dens store perronhal om­ dannet til en kæmpebiograf, som dog blev nedrevet 1917 og afløstes af det nuværende Paladsteater, der stod lidt længere inde på grunden. Derimod fortsatte Nordbane- og Klampenborgstationerne deres virk­ somhed, for fra dem ekspederedes fremdeles nordgående tog. Først 1917 var Boulevardbanens første dobbeltspor færdigt, således at Kyst­ bane-togenes afgang kunne flyttes til den nye Hovedbanegård, og det samme gjaldt togene til Malmøfærgen. Næste år kunne man den 1. juli indvie den underjordiske station, der fik navnet Nørreport. Hermed føl­ te københavnerne, at man var kommet et trin op ad storstadsrangstigen, og da man siden Hovedbanegårdens indvielse havde fået stationerne Valby og Vester Fælledvej (nu Enghave) syntes man, at der var skabt be­ gyndelsen til en bybane. Ved køreplanskiftet 1921 var Boulevardbanens andet dobbeltspor omsider færdigt tillige med det andet dobbeltspor fra Østbanegården til

166