HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Lars Bisgaard

baade gamle og nyere, hvoraf jeg Ord for andet haver uddraget det, som have siuntes mig værd at anføre..«.31 Dette ernøjagtigt,hvadThurahgørmed hensyn til vartegnet. Resen er her en naturlig autoritet at inddrage, men der er flere oplysninger i cita­ tet, der er hentet fra den skrevne litteratur om København. Det gælder f.eks. meddelelsen om, at vartegnet skulle være et krigsbytte fra Kal- mar.32Det spændende spørgsmål er, om Thurahs beskrivelse af varteg­ nets motiv også hviler på den historiske litteratur, men herom senere. Thurahs to værker Den danske Vitruvius og Hafnia Hodierna blev med tiden standardværker om København. De blev selv en del af den lærde tradition, og Thurahs oplysninger fik for eftertiden samme autori­ tet, som f.eks. Resen havde haft forThurah. Følger vi vartegnets skæbne i den skrevne litteratur fra sidste halvdel af 1700-tallet, støder vi gang på gang på Thurah. Vi kan begynde med to værker fra Erik Pontoppidans hånd fra 1760'erne Origines Hafniensis og Den danske Atlas I-II. I vær­ ket om Københavns oprindelse hedder det: »Den høye Steen-Stytte, som staaer bag ved i Havnen, og gemeenlig udgives for Stadens Var-Tegn, lod Christian IVAo 1611 føre fra Lund til Malmøe, og derfra over Isen til Kiøbenhavn. Hvad den dobbelte Figur af et Menneske og en Svane egentlig skal betegne, er en uvis Gisning, som jeg ikke indlader mig i«.33 Pontoppidan meddeler ikke noget nyt, men vi kan kigge ham over skulderen og se, hvorledes han selvstændigt kombinerer Resens og Thurahs oplysninger til en logisk helhed. IDen danske Atlas, der mere er et officielt værk, søger Pontoppidan tilbage til det sikre. Han skriver: »I den inderste Havn, ey langt fra Proviant-Gaarden, staar grundfæstet midt i Vandet, en høy Columne af heel Steen og paa den en Quindes Bil­ lede, som haver ved Siden, en Svane, der ligesom kysser hende. Betyd­ ningen og Kong Christiani IVHensigt herved er uvis. Man kalder den Støtte Kiøbenhavns Vartegn, egentlig er den et Tegn til at vogte sig for de høyere Grunde i Vandet. Stylten siges at være af Kong Christian IV ført fra Calmar her hid, da han, i forrige Seculi Begyndelse, havde indtaget den Stad«.34 Dette er i det store og hele et sammenkog af Thurah, og rummer hele tvetydigheden om hensigten bag og betydningen af Christian IVs så­ kaldte vartegn. I så henseende bringer Jonges Kiøbenhavns Beskrivelse fra 1783 ikke nogen afklaring, men da værket ofte citeres i forbindelse med vartegnet, bringes beskrivelsen i fuld længde.

22