HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn« »Kiøbenhavns Vartegn er en høi Columne eller rund Støtte af heel Steen, staaende paa et Steen=Postament i Havet lige ud for det Kongeli­ ge Tøihuus imellem Christianshavns= og Lange=Broe, og er opsat paa en meget liden med Bolverk indpælet Holm. Paa bemeldte høie runde Støtte forestilles et Fruentimmer, staaende ganske nøgen i naturlig Stør­ relse og havende hos sig en Svane, der stikker sit Neb ind i hendes Mund; altsammen af Steen, meget net og zirlig udhuggen. Man kalder denne Støtte Kiøbenhavns Vartegn eller rettere Varetegn, fordi Aarsa- gen, hvorfor Billedet er sat paa dette Sted i Søen, formenes at være denne, at den skal tiene til et Tegn for at vise, at deromkring ere høiere Grunde i Vandet, og at Skibe og Fartøier skal vaere og vogte sig for samme høie Grunde i Farvandet, og ikke komme for nær derhen, paa det at de ikke skal komme til at staae paa Grund. I dagligTale og af Søefolk bliver den­ ne Støtte kaldet Havfruen. Man finder at P.Resenius kalder dette Billede ogsaa Havfruen, og han beretter tillige, at det blev ført fra Lund i Skaane til Malmøe, siden blev det Aar 1610 ført fra Malmøe igien over Isen til Kiøbenhavn og blev efter Kong Christian den Fierdes Befaling opsat paa dette Sted. Samme Billede har i fordumTid staaet i Staden Calmar. Men da Kong Christian den Fierde i den Svenske Krig iblant andre Steder ogsaa erobrede Staden Calmar Aar 1611, forefandt han der dette Billede med sin Steenstøtte, hvilket han lod tilligemed andre Bygnings=Sager, (som han sammesteds forefandt, og hvoraf en stor Deel blev anvendt til Børsens Bygning), overbringe til Kiøbenhavn. Men hvad der egentlig el­ ler i Calmar har givet Anledning til at forfærdige et Billede af saa besyn­ derlig en Skikkelse, vides ikke. Det er troligt, at dette Steen=Billede i Kraft af Mytologien forestiller Kong Tyndars Hustrue, som Jupiter be­ svangrede under Skikkelse af en Svane«.35 Jonge ligger så tæt op adThurah, at dele af sætninger ordret er hentet hos ham. Derimod er det nyt at høre, at vartegnet i daglig tale og blandt søfolk kaldes havfruen, eller nøjagtig som Resen 100 år tidligere havde meddelt, at det blev kaldt. Endelig nævner Jonge, omend i forsigtige og indpakkede vendinger, at vartegnet må være Leda med svanen. Ved før­ ste øjekast kunne dette få Jonges beskrivelse til at tage sig banebryden­ de ud, men sandheden er nok den, at værket er yderst traditionelt for ikke at sige gammeldags. År 1783 var rationalismen slået så meget an, at Jonges ukritiske vide­ regivelse af modstridende oplysninger uden selv at tage stilling ikke var comme il faut. For det andet var vartegnet allerede 13 år tidligere blevet

23