HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Lars Bisgaard

kaldt Leda med svanen, hvorfor Jonges ord ikke bliver andet end en stueren udgave af andres vovemod. Sagen var, at hen mod slutningen af 1700-tallet begyndte der at ud­ komme en ny type topografisk litteratur.Thurah,Pontoppidan ogjonge havde alle skrevet lærde værker på mange hundrede sider beregnet til anvendelse for samfundets elite, politisk og intellektuelt. Det, der nu kom, kunne man kalde folkeudgaver af mestrenes værker, bøger der i omfang, pris og format var overkommelige, og somderfor henvendte sig til langt bredere kredse. Primus motor i denne udvikling var navne som E.C. Hauber og Hans Holck fra det såkaldte Adressekontor i Køben­ havn.36Holck skrev på dansk, Hauber på tysk. Stilen var kortfattet og di­ rekte. Hør Holck anno 1774: ImellemKnippelsbro og Langebro »staaer paa en høy Støtte Ledamed en Svane, som kaldes Kiøbenhavns Varetegn, og er 1611 i Krigens Tid funden ved Calmar, og af høystsalig kong Christian 4. bragt herhid«.37 Havde Leda været tystys i mands minde, så siges det nu uden omsvøb. Hauber havde allerede i 1770 løftet det forbudte slør og sagt Leda, idet han tillod sig at undre sig over, at ingen tidligere havde sagt det. Hauber skrev: »Dass diese Fabel die Bedeutung des Bildes sey ist wohl kein Zweifel, indessen ist zu meiner Verwunderung, so viel ich weis kein einziger Schriftsteller darauf gefallen ausser Biisching in der Erdbeschrei- bung«.38 Det var nye kredse af befolkningen, der havde fattet pennen. For disse var den gamle græske myte kun en »fabel« og rummede ikke noget an­ stødeligt. Det var sombarnet i Kejserens nye Klæder en af folket, der råbte sand­ heden ud. Hauber og Holck stod også uden for den civiliserede tops ind­ forståethed, og de rensede luften, måske uden at vide at der var en luft at rense. Selvpræsten Nikolaj Jonge kunne herefter tale om»KongTyndars Hustrue«. Traditionen omvartegnetfør Thurah Var betydningen af Københavns vartegn således længe i 1700-tallet en officiel hemmelighed, mangler vi endnu svar på, hvordan man betragte­ de vartegnet før Thurahs entre på scenen. Her er det vigtigt at få afgjort, om Thurahs oplysninger om vartegnets motiv følger en tradition, eller om en sådan først skabes i kølvandet på Thurah.

24